Jod er et livsvigtigt mineral. Jod er en bestanddel af
stofskiftehormonerne (thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3)), der
dannes i skjoldbruskkirtlen. Det er den eneste kendte funktion, jod
har i kroppen. Jod er således nødvendig for, at skjoldbruskkirtlen
kan danne de hormoner, der regulerer kroppens stofskifte.
Skjoldbruskkirtlen sidder på halsens forside. Hvis
skjoldbruskkirtlen ikke får jod nok, begynder kirtlen at vokse. En
forstørret skjoldbruskkirtel kaldes for struma. Normalt er struma
ganske harmløs, men i nogle tilfælde kan skjoldbruskkirtlen vokse
så meget, at den trykker på luftrøret og spiserøret. En struma vil
derfor ofte blive opereret. En forstørret skjoldbruskkirtel bør
altid undersøges af en læge.
I nogle tilfælde kan mangel på jod give forhøjet stofskifte.
Symptomerne herpå er hjertebanken, forhøjet blodtryk, uro i
kroppen, hjertebanken, øget appetit og vægttab.
De fleste mad- og drikkevarer indeholder lidt jod, men kun få
fødevarer indeholder jod af betydning. Fisk og især mælk er de
fødevarer, der indeholder mest jod.
Det anbefales at voksne får 150 mikrogram jod dagligt.
Jod i salt
Tidligere fik danskerne for lidt jod gennem maden. Derfor
har sygdom- men struma været hyppig i Danmark. Det er grunden til,
at der nu tilsættes jod til husholdningssalt samt til salt, der
bruges ved brødfremstilling. Både brødindustrien og bagerne
anvender salt med jod.
Hvis du har en stofskiftesygdom, har du måske fået at vide, at
du ikke må få for meget jod. Den mængde jod, der er i saltet er
lille, og vil ikke betyde noget for en stofskiftesygdom.