Ofte bruger man glukose som reference og sætter indeksværdien
til 100. Fødevarerne inddeles efter hvor hurtig de giver
blodsukkerstigninger i forhold til glukose i disse kategorier:
- Over 70 - højt GI
- 55-70 - medium GI
- under 55 - lavt GI
Fødevarer, der har et lavt GI, bliver af nogle opfattet som
sunde, fordi de giver en mindre stigning i blodsukkeret, efter man
har spist dem. Der er også nogle, der tror, at det er godt at gå
efter et lavt GI, hvis man ønsker at tabe sig. Men disse
opfattelser er forkerte. Blodsukkeret er ikke noget, du skal
spekulere på, når du er rask, det regulerer kroppen selv. Brug i
stedet energien på at spise efter kostrådene.
Chokolade og pomfritter
Glykæmisk indeks er ikke et mål for hvor sund en fødevare
er. Mange ting
er af betydning for blodsukkeret efter et måltid, fx vil fødevarer,
der indeholder fedt give et lavt blodsukker. Det betyder, at
chokolade har et lavt GI, mens gulerødder har et højt, og at kogte
kartofler har et højere GI end pomfritter. Vælger man at spise
efter GI skulle chokolade derfor være at foretrække frem for
gulerødder og pomfritter frem for kogte kartofler. Det giver ingen
mening, hvis man ønske at leve sundt. Det er langt bedre at leve
efter kostrådene. Så får man masser af frugt, grønt og groft brød
og sparer på det usunde fedt og sukker.
Glykæmisk indeks er til diabetes
patienter
GI er oprindeligt udviklet til diabetespatienter som ikke selv
producerer insulin og derfor derfor skal have hjælp af medicin til
at regulere deres blodsukker. Hos diabetes patienterne ønsker man
at undgå hurtige stigninger i blodsukkeret, fordi disse stigninger
er sværere at regulere igennem medicinen. GI kan derfor bruges til
at vejlede patienterne i, hvad de skal spise for at få en god
regulering af deres blodsukker.
Raske personer producerer selv insulin, og har derfor ikke
problemer med at regulere blodsukkeret. De har langt bedre af at
spise efter kostrådene så kroppen får alt hvad der er behov for for
at fungere optimalt.
Mange ting påvirker glykæmisk indeks
Der er en lang række problemer forbundet med GI, der gør
at indekset er svært at bruge i praksis. GI er fastsat, ved
målinger hvor fødevarerne, spises hver for sig uden man spiser
andet. Spiser man et måltid af fx kartofler, kød og grønsager,
bliver GI for måltidet meget svært at forudsige.
Blodsukkerstigningen efter et måltid er nemlig afhængig af mange
forskellige faktorer, fx hvor meget fedt, protein og fiber måltidet
indeholder. Andre ting, der påvirker GI, er hvordan fødevaren er
tilberedt (fx kogt, stegt, frosset) og hvordan den er forarbejdet
(fx revet eller tørret). GI er også påvirket af, hvem der spiser,
fx er personen overvægtig, fysisk aktiv, hvornår og hvad har
personen sidst spist. Alt i alt er GI ikke mål, der er velegnet til
brug af almindelige mennesker, der ønsker at leve sundt.