Alkohol er et næringsstof. Alkohol tilhører de energigivende
næringsstoffer. Et gram alkohol giver 30 kJ – lidt mindre end fedt
og lidt mere end protein og kulhydrater. Alkoholiske drikke har
således et stort energiindhold og kan desuden have et højt
sukkerindhold.
Nye produkter markedsføres løbende – også sodavand iblandet
spiritus. Alkoholindholdet veksler i de forskellige former for
nydelsesmidler.
Omtrentligt alkoholindhold
| Øl |
2,5 - 6 vol. % |
| Vin |
ca. 12 vol. % |
| Spiritus |
ca. 40 vol.% |
Hvad er en genstand
Alkohol opgøres også i genstande, og en genstand svarer til 12 g
alkohol. For at kunne få en fornemmelse af, hvor meget man drikker,
kan man bruge denne tommelfingerregel:
Én genstand svarer til:
- en pilsner øl
- et glas vin
- et glas spiritus
- en sodavand iblandet spiritus
For lidt og for meget …
Alkohol i moderate mængder kan være godt for helbredet. Der er
tvivl om, hvorvidt det er alkohol i sig selv, der har
sundhedsmæssige fordele, eller om der findes andre sunde stoffer i
de alkoholiske drikke, der medvirker til den gode effekt. Det kan
for eksempel være de såkaldte flavonoider i vin.
Men på den anden side har et for højt alkoholforbrug en lang række
skadevirkninger på helbredet. Fx er der øget risiko for
skrumpelever samt kræft i svælg og spiserør og kvinder øger deres
risiko for brystkræft med 10% for hver ekstra daglig genstand, de
drikker. Et moderat alkoholforbrug vil for det meste medføre et
øget energiindtag og dermed øge risikoen for overvægt og fedme.
Drik alkohol med måde
Sundhedsstyrelsen har angivet grænser for den maksimale
alkoholindtagelse. Mænd anbefales at drikke maksimalt 21 genstande
om ugen og kvinder anbefales en maksimal indtagelse på 14 genstande
ugentligt. Desuden anbefales det max at drikke 5 genstande ved
samme lejlighed. Anbefalingen er en maxgrænse. Hvor indtaget
ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA) højst bør udgøre
5% af det samlede energiindtag. Det svarer til 1,4 genstande pr.
dag for mænd og 1,1genstand for kvinder.
Mange danskere drikker for meget alkohol
Set i forhold til Sundheds- styrelsen maksgrænser drikker mange
danskere for meget alkohol. Undersøgelser viser at 600.000 danskere
har et potentielt skaldeligt forbrug af alkohol.