Vælg mager mælk, yoghurt og ost. Vælg magert kød og skær det
synlige fedt væk fra kødet på tallerknen. Undlad eller skrab
smørret på brødet, og smid stegefedtet væk.
Du har brug for fedt, men ikke for meget. Alt fedt er ikke lige
sundt, brug helst planteolie.
Lidt men godt
Fedt i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige
fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men du skal ikke have for
meget, fordi fedt indeholder mange kalorier. Spiser du for fedt,
øger det risikoen for, at du bliver overvægtig.
Alt fedt er ikke lige sundt. Det sunde fedt findes i planteolier og
fisk. Det usunde fedt kommer fra kød og mejeriprodukter. Usundt
fedt øger risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdom og
diabetes.
Skrab brødet og brug planteolie
En stor del af det fedt, vi spiser, smører vi på brødet eller
tilsætter, når vi fx bager, steger og marinerer. Spar på fedtet ved
at undlade eller skrabe fedtstoffet på brødet. Smid stegefedtet
væk, og brug gryder eller pander med sliplet-belægning.
Smør og hårde margariner indeholder meget usundt fedt. Brug plante
olie, når du laver mad.
Brug planteolier til stegning istedet for smør og stegemargarine.
Brug olie eller blød plantemargarine til bagning hvor det er
muligt. 100 g fast fedtstof kan ofte erstattes med 3/4 dl olie
(70g).
½ liter magert mælkeprodukt om dagen
Mælkeprodukter er den vigtigste kilde til kalcium i danskernes mad,
men bidrager også med andre vigtige næringsstoffer som fosfor, jod
og vitaminerne B2 og B12. Derfor hører ca. ½ liter magre
mælkeprodukter dagligt med til en sund kost. De magre produkter er
fx skummetmælk, minimælk eller kærnemælk.
Vælg magert kød og skær synligt fedt væk
Kød og kødpålæg giver kroppen forskellige vitaminer og mineraler,
fx jern, som det kan være svært at få nok af, hvis du ikke spiser
kød. Vælg derfor magert kød, fx kylling, eller magre udskæringer,
fx mørbrad og filet. Skær det synlige fedt på kødet væk - fx
fedtkanten på koteletten. Spis kun ribbenssteg, bacon,
medisterpølse, spegepølse og lignende en gang imellem.
Anbefalet indhold pr. 100 gram af varen
| Mælk |
maks. 0,7 gram |
| Mælkeprodukter |
maks. 0,7 gram |
| Ost |
maks. 17 gram |
| Kød og pålæg |
maks. 10 gram |
Hvor meget fedt bør maden indeholde
Fra 2-årsalderen og opefter er anbefalingen, at sund mad
indeholder mellem 25-35 % fedt af det samlede energiindtag fra
fedt. Hos over vægtige og svært overvægtige dog maks. 30 %.
For kvinder og mænd, der har et stillesiddende arbejde og er
begrænset fysisk aktive i fritiden, svarer det til, at maden i
gennemsnit dagligt indeholder henholdsvis ca. 75 gram og 95 gram
fedt.
Børn under 3 år samt underernærede og sygdomssvækkede voksne kan
have behov for mere fedt i maden for at tilgodese deres behov for
energi.