Print siden ud og understreg det rigtige svar og tæl pointene
sammen.
Alder:
0 point: under 45 år
2 point: 45-54 år
3 point 55-64 år
4 point: over 64 år
BMI (Body Mass Index)*:
0 point: BMI under 25
1 point: BMI 25-30
3 point: BMI over 30
Livvidde (målt lige under ribbenene):
Mænd
Kvinder
0 point: under 94 cm under 80 cm
3 point: 94-102 cm 80-88 cm
4 point: over 102 cm over 88 cm
Er du normalt fysisk aktiv mindst en halv time om
dagen:
0 point: Ja
2 point: Nej
Hvor ofte spiser du frugt eller grønsager?
0 point: Hver dag
1 point: Ikke hver dag
Tager du eller har du tidligere regelmæssigt taget
blodtrykssænkende medicin?
0 point: Nej
2 point: Ja
Har du nogensinde, f.eks. i forbindelse med
helbredskontrol ved sygdom eller graviditet, fået konstateret
forhøjet blodsukkerniveau?
0 point: Nej
5 point: Ja
Har medlemmer af din familie fået diagnosen diabetes
(såvel type 1 som type 2):
0 point: Nej
3 point: Ja – bedsteforældre, forældre eller forældres søskende,
fætre eller kusiner
5 point: Ja – forældre, søskende eller egne børn
Hvad er din risiko for at få type 2
diabetes:
Under 7 point: Lille risiko – anslået 1 pct. af personer med under
7 point i denne test får sygdommen
7-10 point: Noget øget risiko – anslået 4 pct. får sygdommen
11-15 point: Væsentlig øget risiko – anslået ca. 15 pct. får
sygdommen
16-20 point: Stor risiko – anslået hver tredje får sygdommen
Over 20 point: Meget stor risiko - anslået hver anden person, som
får over 20 point i testen, vil blive ramt af type 2
diabetes.
Hvad kan du gøre?
Du kan ikke gøre noget ved din alder eller dine arvelige
anlæg. Men de andre risikofaktorer kan du påvirke. Overvægt,
topmave, madvaner, fysisk inaktivitet og rygning er faktorer, du
selv har indflydelse på. Ved at ændre livsstil kan du forebygge
eller i det mindste udskyde Type 2 Diabetes.
Hvis der er tendens til at få diabetes i din familie, skal du
være særlig påpasselig med ikke at tage på i vægt i takt med, at du
bliver ældre. Topmave – fedt omkring livet – er særlig farlig.
Regelmæssig fysisk aktivitet, som led i arbejdet eller som
motion i fritiden, mindsker risikoen for at få sygdommen. En kost,
som er rig på fiberholdige produkter som groft brød eller havregryn
og på grønsager, er også med til at et mindske risikoen. Og hold op
med at ryge.
Man kan have type 2 diabetes uden at have symptomer på
sygdommen, i hvert fald i begyndelsen. Men hvis du får mere end 15
point i denne test, bør du overveje at lade dig undersøge af en
læge. Du kan nemlig have sygdommen uden at være klar over, at der
er noget galt.
Hvad er BMI
*BMI kan bruges som rettesnor, når du vil undersøge om du vejer for
meget, for lidt eller lige tilpas. BMI er en forkortelse for Body
Mass Index eller kropsmasseindeks. BMI kan kun bruges, hvis du er
over 19 år og ikke er gravid.
BMI udregnes ved at dividere din vægt i kilo med kvadratet på din
højde i meter.
Et eksempel: Hvis du vejer 70 kilo og er 165 cm høj, er dit BMI
70/(1,65 x 1,65) = 25,7. Hvis dit BMI er over 25, er det fornuftigt
at overveje, om du kan tabe dig, f.eks. ved at dyrke mere motion
eller ændre på din kost. Ved et BMI over 30 er der en markant øget
risiko for at få forskellige sygdomme.
Testen er udarbejdet af professor Jaakko Tuomilehto,
institutionen for folkhälsovetenskap, Helsingfors universitet og
LVM Jaana Lindström, Folkhälsoinstitutet.