Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

28. juni 2012

Spiser du sundt nok?

Det spørgsmål svare rigtig mange danskere ja til. Og ny forskning viser også at jo sundere man vurderer sine spisevaner, jo sundere spiser man. Men er det godt nok?

Landbrug & Fødevare har sammen med Fødevarestyrelsen fået DTU Fødevareinstituttet til at undersøge danskernes opfattelse af hvor sundt de spiser, samt sammenholde disse informationer med hvad danskerne så egentlig spiser. Overordnet har danskerne fat i noget af det rigtige.

Er du sund nok, mand?
Spørg man danskerne ”Synes du, dine kostvaner er sunde nok?”, svare over 80 % at de i høj grad eller nogen grad lever sundt nok. Undersøger man efterfølgende hvordan danskerne så rent faktisk spiser, så er der en klar tendens til, at jo sundere man selv vurderer sine kostvaner, jo sundere er ens kostvaner også.

Der er dog kønsforskelle. Kvinders kost er sundere end mænds, men forskellen på, hvor sunde mænd og kvinder oplever deres kostvaner, er ikke så markant. Det tyder på, at kontrasten mellem faktiske kost og oplevelsen af sundhed er større blandt mænd, end den er blandt kvinder.

Kostråd efterleves ikke til punkt og prikke
Undersøgelsen viser, at de officielle kostråd i højere grad efterleves af dem, der i høj grad mener at have sunde kostvaner sammenlignet med dem, der i mindre grad mener at have sunde kostvaner. Dog er andelen, der ikke efterlever anbefalingerne stor, selv blandt dem, der i høj grad mener at have sunde kostvaner.

Analyserne bygger på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2005-08 og omfatter 20-75-årige.

Vil du vide mere: