Nøglehulskampagne på sin sidste
uge
Kampagnen ”Hvad gemmer der sig bag Nøglehulsmærket?”
kører stadig i fuld fart. Alle forbrugere - ikke mindst de unge og
folk på farten - kan indtil søndag den 20. november, møde
Nøglehulsmærket på mange måder – på TV, på S-togenes TV-spot,
Arriva bus og tog, på Facebook, i tilbudsaviser og butikker samt
Ud&Se bladet. Og du kan stadig nå at quizze med på
noeglehullet.dk og deltage i lodtrækning om et
gavekort til 5000 kr. samt flere spændende kogebøger.
Nøglehullet på farten
Siden Nøglehulsmærket kom til Danmark i 2009, har producenter og
detailhandel leveret en lind strøm af Nøglehulsmærkede produkter
til butikker og supermarkeder, men Nøglehullet ses nu også mere og
mere i ”på farten”-butikkerne. En udvikling, der falder fint i tråd
med Fødevarestyrelsen indsats for, at Nøglehullet skal nå bredt ud
i ”på farten”-butikker, som tankstationer, kiosker og steder, hvor
forbrugerne stopper ind for at få lidt at spise, når de er på
farten.
Kontakt
Fødevarestyrelsen – Marianne Dittmann, projektleder eller Susanne
Dunch, ernæringsfaglig medarbejder tlf. 7227 6900.