Fødevareminister Henrik Høgh ønskede sidste år, at reglerne om
fx fælles-spisning i fodboldklubben og forældrenes levering af
boller til skoleboden skulle gøres mere smidige. Nu beskriver en ny
vejledning fra Fødevarestyrelsen hvordan.
I zonen mellem privat madlavning og professionel
fødevareproduktion er der nogle få regler, man skal overholde, så
man ikke sætter fødevaresikkerheden over styr. Den nye vejledning
fra Fødevarestyrelsen giver svar på, hvornår madlavning er privat
hygge, og hvornår det er fødevarevirksomhed under den såkaldte
bagatelgrænse, hvor man kun skal følge dele af
fødevarelovgivningen.
”Hvis man laver mad i professionel sammenhæng, er der ingen
tvivl. Så skal fødevarelovgivningen følges. Med vores
oplysningsindsats håber vi at gøre det tydeligt, hvad der er privat
madlavning, og hvad der ligger mellem privat mad-lavning og
egentlig fødevareproduktion”, forklarer chefkonsulent i
Fødevarestyrelsen Mette Nyborg.
Fakta om kampagnen
Den nye vejledning indeholder en lang række eksempler, som gerne
skal være med til at afklare, hvor et bestemt spisearrangement
eller madlavning ligger i forhold til reglerne. Se om din
madlavning er privat madlavning eller fødevarevirksomhed under
bagatelgrænsen på Fødevarestyrelsen.dk
Nyhedsmail til skoler
Fødevarestyrelsen sender i disse dage en nyhedsmail rundt til
skoler, sportsklubber, idrætsforeninger, aftenskoler og mange
flere.
Go Cards
I uge 9 bliver nyhedsmailen fulgt op med Go Cards, der kommer til
at ligge landet over i caféer og biografer landet rundt.
Kontakt
Fødevarestyrelsen chefkonsulent Mette Nyborg tlf. 7227 6611.