Årsagen til at forbrugere med appetit på lakselasagne,
fiskefrikadeller og makrel i tomat skal vælge de magre fisk og
opdrætsfisk, er at fiskene ikke indeholder så meget kviksølv og
dioxin som fede fisk og fisk fra eksempelvis Østersøen.
Fra fisk får man D-vitamin, jod, selen og sunde fiskeolier -
stoffer, du ikke får så meget af i anden mad. Ved at spise 200-300
gram fisk om ugen får man det fulde ernæringsmæssige udbytte af de
gunstige stoffer i fisken - uden for mange kemiske
forureninger.
Spiser man mere end 300 gram fisk om ugen, opnår man ikke
yderligere gevinster i forhold til forebyggelse af
hjertekar-sygdomme, men der kan være risiko for at få for mange
kemiske forureninger. Hvis altså ikke man vælger de magre eller
opdrættede fisk, som er listet nedenfor.
Vælg mellem følgende fiskearter, for den andel der ligger
ud over de 300 gram om ugen:
- Rødspætte
- Rødtunge
- Skrubbe
- Torsk (ikke torskelever)
- Kuller
- Kulmule
- Sej (lys- og mørksej)
- Fiskerogn
- Opdrættede ørred og laks
Fødevarestyrelsens råd om fisk
- Spis fisk to gange om ugen til det varme måltid eller en gang
om ugen og næsten hver dag som pålæg, gerne 300 gram om ugen
- Varier mellem fede fisk fx laks, sild og makrel og magre fisk
fx torsk, rødspætte og tun.
- Spiser man mere end 300 gram om ugen, tilvælg da magre fisk og
opdrætsfisk.
- Kvinder der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, bør
højst spise én portion østersølaks (ca. 125 gram) om måneden og
højst 100 gram rovfisk om ugen. De fleste laks i supermarkeder
kommer fra opdræt og er derfor ikke omfattet af denne begrænsning –
spørg evt. fiskehandleren. Rovfisk er fx rokke, helleflynder,
sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun.
- Børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen og
børn under 3 år højst 25 gram om ugen.
Opdatering af kostrådene – også om fisk
Fødevarestyrelsen gennemgår de kommende 1-2 år alle kostrådene med
henblik på en opdatering eller og evt. revidering af kostrådene, i
forhold til ny viden. Fødevarestyrelsen vil i denne forbindelse
også se nærmere på kostrådet om fisk.
Kontakt
Susanne Walter Johannessen, Kontor for Ernæring,
swr@fvst.dk, tlf. 7227 6693
Lulu Krüger, Team 4, Center for Dyresundhed og Dyrevelfærd,
lchk@fvst.dk, tlf.: 7227 6638
Dorthe Licht Cederberg, Team 4, Center for Dyresundhed og
Dyrevelfærd,
dli@fvst.dk, tlf.:
7227 6628