Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

7. september 2011

Sukkerspionen afslører dine sukkervaner

Vi spiser alt for meget sukker, og børn og voksne risikerer overvægt, fejlernæring og huller i tænderne. Sukkerspionen hjælper med dig med at skære ned på dit daglige sukkerforbrug.

Din vægt, din alder og dine motionsvaner kan fortæller dig, hvor meget sukker du må spise. På sukkerspionen.dk fortæller det interaktive barometer dig, om dine sukkervaner følger de officielle anbefalinger, hvor dagens kost ikke bør indeholde mere end 10 procent sukker.
- Slik og søde sager er noget vi kan hygge os med. Men hvis det er en del af hverdagen kan det blive for meget. Vi har derfor udviklet sukkerspionen.dk så både børn og voksne med et par klik får en sjov og lærerig mulighed for at tænke over og eventuelt ændre sine vaner, forklarer kontorchef i ernæringskontoret Else Molander.
 
 Sukkerspionen hjælper dig med at:

  • Beregne hvor meget sukker du kan spise på én dag
  • Finde ud hvor meget sukker du har fået på én dag – ud fra oplysninger om hvad og hvor meget du har drukket og spist af søde drikke, slik, chokolade, kager, småkager, kiks, is og desserter mv. eller om dine sukkervaner er i balance

Spis mindre sukker i dine mellemmåltider
Du får sunde og lækre alternativer til de sukkerholdige produkter på altomkost.dk. De hjælper dig til at spise sunde mellemmåltider uden for meget sukker.

Del dit sukkerforbrug på Facebook
Du kan dele dit resultat med dine venner på Facebook og invitere dem til at prøve Sukkerspionen.



Kontakt
Fødevarestyrelsen, kontorchef Else Molander og ernæringsfaglig medarbejder Susanne Dunch 7227 6900.
Vil du vide mere: