Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

23. august 2011

Spild af mad og ressourcer

Spild af mad er spild af ressourcer. Når mad går til spilde, betyder det både, at nogle af verdens begrænsede ressourcer anvendes helt forgæves, og at der udledes drivhusgasser til ingen verdens nytte.

Madspild i Danmark
540.000 tons spiseligt mad bliver hvert år smidt ud i Danmark. Fødevareøkonomisk Institut vurderer værdien af det danske madspild til 8,4 milliarder kroner om året. Madspildet sker både i de private husholdninger og i processen fra produktion til salg. De private husholdninger skønnes at stå for næsten halvdelen af udsmidet af spiseligt mad. Det største madspild ligger dog i processerne inden maden sælges til forbrugerne. Der ligger altså store muligheder for at reducere klimabelastningen og spare på husholdningsbudgettet, hvis madspildet reduceres.
 
Læs mere om madspild på faktaarkene til højre og se hvilke idéer, der måske kan medvirke til at reducere madspild.


Kontakt
Fødevarestyrelsen, fuldmægtig Gregers Hummelmose, tlf.: 7227 6500