Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

10. januar 2011

Spændende aktiviteter med Nøglehullet i 2011

Nøglehulsmærket er en stor succes og der er flere spændende tiltag på vej.

I 2011 vil en række aktiviteter sætte yderligere fokus på mærket og især søge at øge forbrugernes kundskab omkring mærket. Desuden kan de nye trykklare Nøglehulsmaterialer for 2011 aktiviteterne allerede nu på hjemmesiden downloades

Hvad gemmer der sig bag Nøglehullet?
Det spørgsmål vil forbrugerne blive stillet gennem hele 2011.
Forbrugerne skal lære, at produkter med Nøglehullet lever op til et eller flere krav omkring indhold af fedt, sukker, salt og/eller kostfibre. Desuden skal kampagnen slå fast, at Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke.
Tv-spot, skilte, plakater og brochurer i butikkerne skal bidrage til, at alle danske indkøbsansvarlige kvinder og mænd, gerne med børn, kommer til at kunne svare på spørgsmålet: Hvad gemmer der sig bag Nøglehullet?

Årets Nøglehulsbutik 2011
I perioden 7.-27. marts kan forbrugerne indstille deres favorit Nøglehulsbutik i en landsdækkende konkurrence. Der vil blive trukket lod om præmier blandt de forbrugere, der indstiller butikker og i alt kåres 9 butikker fordelt på 9 regioner af landet.

Flere produkter og flere materialer
Jo flere Nøglehulsmærkede produkter i butikkerne, jo bedre muligheder har forbrugerne for at vælge sundere fødevarer, når de handler ind. Derfor opfordres all fødevareproducenter og detailkæder til hurtigt at mærke relevante produkter.

På hjemmesiden noeglehullet.dk kan du læse mere om kravene til Nøglehulsmærkede produkter og downloade de nye trykklare Nøglehulsmaterialer til brug for bl.a. butikker, producenter, partner og kantiner.



Kontakt
Marianne Dittmann, madi@fvst.dk, tlf. 7227 6685
Vil du vide mere: