Sunde nordiske erfaringer
Inspirationskataloget "Sund livsstil på
ungdomsuddannelser i Norden – fokus på mad og bevægelse" beskriver
best practice projekter om sund mad og bevægelse for 16 – 20 årige
på ungdomsuddannelser i Norden.
Erfaringerne fra best practice projekterne på ungdomsuddannelserne
i Norden viser, at virkemidler i sundhedsfremmende projekter er
mest effektive, når de supplerer hinanden. F.eks. både aktiviteter
der styrker den personlige udvikling, kammeratskabet, information,
ændring af rammer og elevinddragelse.
Målrettet ledelse og vilje hos
medarbejdere
Inspirationskataloget slår fast, at for at en sådan strategi med
mange forskellige komponenter overhoved kan komme på tale, er det
vigtigt, at uddannelsernes ledelser prioriterer sundhedsopgaverne
både strategisk og økonomisk. Det er vigtigt, at ledelsen giver
klare budskaber til medarbejderne og elever om mål, visioner og
ikke mindst handleplaner for, hvordan de opnås. Ledelsen skal være
opmærksom på, at de professionelle, der er omkring de unge, får
viden om og værktøjer til at igangsætte f.eks. pauseøvelser og til
håndtering af de unges sundhedsproblemer.
Ikke én (mad)pakkeløsning for nordiske
unge
Erfaringerne fra de forskellige projekter rundt om på Nordens
ungdomsuddannelser viser, at der er en sammenhæng mellem
trivselsfaktorer, herunder mad, bevægelser, mental sundhed, søvn og
ensomhed. Mad og bevægelse skal derfor ses i en større kontekst.
For at fremme sunde mad- og bevægelsesvaner er det vigtigt, at der
også bliver arbejdet for at forbedre andre aspekter af elevernes
generelle trivsel. Især Island og Finland arbejder meget bevidst på
at fremme flere af disse væsentlige elementer ved at indbygge dem i
uddannelsernes struktur.
Bevis i sundhed til finske erhvervsskoleelever
Det finske Undervisningsministerium og Uddannelsesstyrelse
har sammen med bl.a. arbejdsgiverorganisationer og
lønmodtagerorganisationer udviklet et bevis de unge kan tage som et
ekstra plus til eksamensbeviset, der skal styrke den enkeltes
sundhed og kompetence til at arbejde uden at blive slidt ned.
Beviset, som kaldes ”arbetskapacitetsintyg” bidrager til, at målene
for erhvervskapaciteten bliver taget med i undervisningen, da
eksamensgrundlaget er justeret, så sundhedsemner indgår i
eksamen.
Elever, der ønsker beviset, skal bruge 200 timer på 5
delområder, som både er blandt de obligatoriske udbud på skolen og
i valgfrie fritidsinteresser indenfor og udenfor uddannelsesstedet.
F.eks. idræts- og sundhedsundervisning, pausegymnastik, sport i
fritiden, temaundervisning om ergonomi, sund mad, trivsel osv.
Hænger dårlige madvaner og høj frafald
sammen?
Meget tyder på, at der er behov for en helhedsorienteret indsats på
ungdomsuddannelserne: unges skolevanskeligheder og høje
frafaldsprocent har ofte sammenhæng med de unges øvrige liv. Derfor
er det vigtigt med fokus på de unges økonomi, bolig- og sociale
forhold, som alt sammen har betydning for de unges sundhedsvaner og
trivsel - og dermed deres læring. Derfor har Fødevarestyrelsen bedt
DTU vurdere om initiativer, der skal fremme unges mad- og
bevægelsesvaner på erhvervsuddannelserne, har en positiv
indflydelse på det alt for høje frafald fra uddannelserne.
Rapporten kommer inden udgangen af 2011.
Norden følger op på plan for mad og
motion
Kataloget ”Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden – fokus på
sund mad og bevægelse” er et resultat af et fælles nordisk
levnedsmiddelprojekt som led i det danske formandskab for Nordisk
Ministerråd 2010, ”Norden i fremdrift”, hvor ernæring og sundhed
var en prioriteret indsats, ligesom børn og unge var en særlig
målgruppe. Kataloget er en opfølgning på handlingsplanen ”Nordisk
Handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og
motion” (2006)
Find inspiration til din skole
Hver skole og hver uddannelsesgren har sine forudsætninger for at
arbejde med elevinddragelse, ændre på kantinen, serverer morgenmad,
indføre pauseøvelser, etablere multibane osv. Kataloget viser, at
de mest effektfulde projekter tager tid at planlægge og
implementere, og det er derfor vigtigt at have tålmodighed og sigte
mod ”det lange seje træk”.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, Tove Vestergaard, akademisk medarbejder, tlf.
7227 6695