Nøglehulsmærket gør det nemt for forbrugeren at vælge sundere i
hverdagen og spare på fedt, sukker og salt samt spise mere fiber og
fuldkorn. Godt hver anden dansker ved, at hvis de køber ind efter
nøglehullet, sikrer de sig at fødevarerne, lever op til et eller
flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre. Og
ikke mindre end hver fjerde dansker køber køber ofte
nøglehulsmærkede varer.
Nøglehullet sælger
Der er godt salg i varer med nøglehulsmærket på. Forbrugerne går
efter nøglehullet, træffer et sundere valg i butikken og på den
måde tager de ansvar for deres sundhed. Kunderne kan glæde sig
over, at der er flere nye nøglehulsmærkede varer på vej til
butikshylderne.
Nøglehullet er fremtiden
”Nøglehullet er en succes, både for forbrugerne og
butikkerne. Nøglehulsmærket kan derfor få stor indflydelse på
hvordan danskerne køber ind i fremtiden”, siger Else Molander,
kontorchef i ernæringskontoret.
Kampagne 2011
Resten af 2011 gennemfører fødevareministeriet i samarbejde med
dagligvarehandlen kampagnen ”Hvad gemmer der sig bag
Nøglehulsmærket?”. Kampagnen skal gøre endnu flere forbrugere
opmærksomme på, at mærket kan fungere som et fyrtårn i skilteskoven
der viser dem den sundere vej.
Kontakt
Marianne Ditmann, ernæringsfaglig medarbejder. Telefon 7227 6685.
Susanne Dunch, ernæringsfaglig medarbejder. Telefon 7227
6691.