Rapporten ”Kostens betydning for læring og adfærd hos børn” fra
Fødevareministeriet 2009, understreger, at morgenmaden og
mellemmåltidet spiller en stor rolle for, at børn har energi nok
til at komme igennem skoledagen og holde koncentrationen.
En af konklusionerne i rapporten er, at skolebørn, der får
morgenmad med et højt indhold af hurtigomsættelige kulhydrater, har
nedsat hukommelse og opmærksomhed om formiddagen. Hurtigomsættelige
kulhydrater er f.eks. sukker, hvidt brød, sødede morgenmads
cerealier og mini-yoghurter.
Der er også for samme aldersgruppe studier der indikerer, at ingen
morgenmad eller morgenmad med et meget lavt energiindhold også
nedsætter nogle kognitive funktioner i løbet af formiddagen.
Mellemmåltidet er vigtigt
For at få opmærksomheden og hukommelsen i top er det allerbedst med
grove kulhydrater, frugt og grønt, som giver en god og lang
mæthedsfornemmelse. Det kan mellemmåltiderne bidrage med.
Særlig hvis børnene springer morgenmaden over eller spiser meget
lidt til morgenmad, er det en god ide, at de får en 10-madpakke med
i skole som hjælper med at holde koncentrationen frem til frokost,
som er sund og mættende – i stedet for de alt for søde produkter,
der markedsfører sig som lette eller sunde.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Pia Hildegunn Eidem 2772 6690.