Madordning i Solrød er en solstrålehistorie

Gennem det seneste stykke tid har medierne skrevet om madordninger rundt omkring i landet, om kæmpe modstand og om dårlig og dyr mad. Dette billede kan ikke genfindes i Solrød Kommune. Den 1. januar 2010 gik kommunen i gang med den dengang obligatoriske madordning til kommunens børnehaver, og efter lidt almindelige opstartsproblemer kører projektet nu rigtig godt.

Maden tilberedes i institutionen
Forældrene har fra starten været positive overfor madordningen, men har samtidig sagt at der ikke skulle leveres færdigtilberedt mad. Det var Solrød Kommune helt indforstået med, og det blev fra begyndelsen politisk besluttet at der i stedet skulle være et produktionskøkken i alle 17 institutioner i kommunen. Maden er ikke økologisk og sukkerfri, men den bliver lavet af gode og varierede råvarer, hvilket forældrene er tilfredse med. Ligeledes er køkkenerne heller ikke industrikøkkener, men bygget op at inventar til almindelige husholdninger, hvilket fungerer fint.

Forældre med på råd
For forældrene har det været vigtigt, at der blev lyttet til deres bekymringer og spørgsmål i løbet af processen. ”Vi har forsøgt at møde forældrenes ønsker og bekymringer, når de er opstået”, forklarer Bianca Lauge, pædagogisk konsulent i Solrød Kommune. ”Det, mener jeg, er årsagen til, at forældrene har taget godt i mod ordningen”.

Birkebo tænker positivt
I Birkebo børnehave og vuggestue opstod der – som andre steder i kommunen – uro og bekymring over det ukendte. Her valgte man dog hurtigt at tænke positivt omkring situationen.
”Der er mere godt end negativt ved madordningen, derfor har vi i Birkebo hele tiden fokuseret på det positive og fortalt den gode historie”, fortæller Jannie Larsen, leder af Birkebo.

Der er 75 børn i institutionen Birkebo. I vuggestuens køkken laver køkkenpersonalet nu mad til både vuggestuebørn og børnehavebørn. Med madordningen kræver måltidet mere tid og planlægning end før og det er blevet lidt sværere at være spontan. Nu skal ture ud planlægges på forhånd, så køkkenpersonalet kan lave madpakker.

Det pædagogiske måltid
Fællesskabet omkring bordet og maden er dog klart en positiv ting ved madordningen. Her bliver der snakket om maden, og sat ord på, hvordan det smager. Det fælles måltid gør det også muligt for pædagogerne at optræde som rollemodeller. Pædagogerne viser begejstring for maden, så det smitter af på børnene. Når der serveres mad, som ikke hitter hos alle i personalet, sørger man for at det er én af dem, der godt kan lide det, der tiltrækker sig børnenes opmærksomhed.

I Birkebo mener man, at der er meget læring og pædagogik at hente i forbindelse med måltidet, bl.a. forhold til kræsenhed, fælles aktiviteter og dannelse. F.eks. er der nu flere børn, der smager på forskellige ting end før. Der tilbydes et meget varieret sortiment af mad, så børnene oplever noget andet, end det de får at spise hjemme. På den måde udfordrer institutionen deres smagsløg – men børnene bliver aldrig tvunget til at spise noget, de ikke vil have.

Fremtiden for madordningen
Selvom forældrebetalingen er steget med cirka 450 kroner om måneden har der ikke været noget brok fra forældrenes side - de har været tilfredse med ordningen og den mad, der bliver serveret.
Faktisk har forældrebestyrelsen i Birkebo valgt at lade den fleksible madordning fortsætte i endnu to år. Det samme har de andre 16 institutioner i kommunen.