Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

22. september 2011

Lækker grønsagssuppe til hele familien for under en 20’er

Kampagnen ”grønsager gi’r masser af lækker mad for få penge” er skudt i gang med masser af frække, talende grønsager i grøntafdelingerne.

Kampagnen "grønsager gi’r masser af lækker mad for få penge" kører i 1.100 supermarkeder i hele landet de næste 2 uger.
På den måde taler kampagnen til danskerne, mens de køber ind og skal beslutte sig for, hvad de skal spise til aftensmad.
 
Vibeke Toft, 6 om dagen kampagneleder er både glad for og stolt af, at så mange butikker har valgt at være med.
’Det skyldes først og fremmest, at vi har et fælles ønske om at få danskerne til at spise flere grønsager. Derfor er det oplagt at samarbejde og optimere vores ressourcer’.

Er grønsager for dyre?
En FDB-analyse fortæller, at næsten halvdelen af danskerne synes, at grønsager er for dyre – især når de sammenligner prisen med andre madvarer.
’Det er en ærgerlig misforståelse, at grønsager er dyre. Men i stedet for at diskutere, om grønsager er dyre eller ej, vil vi hellere give folk hjælp og gode oplevelser. Grønsager bør være en selvfølgelig del af ethvert aftensmåltid’, mener Vibeke Toft.
Kampagnen tilbyder derfor et mobil-site med gode råd og mikro-opskrifter, der viser hvordan man hurtigt og nemt kan tilberede og opbevare grønsager – så de smager fantastisk.

Gratis suppe ’Under uret’

For at bevise, at grønsager er lækker og billig mad, åbnede kampagnen med en event på Københavns Hovedbanegård mandag aften d. 19. september, kl. 17 til 19. Her blev der delt gratis suppe ud, der havde kostet minde end 2 kr. at lave per kop. Sammen med suppen blev der også udleveret opskriften. 

Så er der suppe til hele familien for mindre end 20 kroner.

Fra 6 om dagen event "Grønsager gi'r masser af lækker mad for få penge"


Fra 6 om dagen event "Grønsager gi'r masser af lækker mad for få penge"


Fra 6 om dagen event "Grønsager gi'r masser af lækker mad for få penge"


Kontakt
Vibeke Toft, kampagneleder 6 om dagen, mobil 3038 1534, vit@6omdagen.dk