Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

8. november 2011

Fødevareministeren åbner dagtilbudskonference

Fødevareminister Mette Gjerskov byder velkommen på Fødevarestyrelsens konference ”Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud” den 30. november.

Hvordan kan kommuner skabe bedre rammer for sund mad, måltider og bevægelse i dagtilbud? Det er temaet for Fødevarestyrelsens konference for kommunale beslutningstagere den 30. november 2011 kl.09.30-15.30 i Odense. Fødevareminister Mette Gjerskov åbner konferencen, der skal give kommunerne inspiration til deres sundhedsfremmende arbejde på dagtilbudsområdet.

Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud
I løbet af dagen giver førende forskere indenfor sundheds-videnskab og pædagogik deres bud på, hvorfor det er vigtigt at prioritere børns sundhed, og hvordan kommuner bedst fremmer sunde mad- og bevægelsesvaner hos børn i dagtilbud.

Konferencen byder også på succeshistorier fra kommuner, der arbejder med sundhedsfremmende indsatser på dagtilbuds-området. Kommunerne fortæller om deres politikker, prioriteringer og praksis, og giver inspiration til at komme fra sundhedspolitik til resultater. Der bliver lagt op til debat mellem oplægsholdere og deltagerne for at diskutere, hvordan kommunerne bedst bygger bro mellem sundhedsfremme og pædagogik i dagtilbud.

Materialer til alle deltagere på konferencen
Fødevarestyrelsen uddeler ét eksemplar af materialerne:
  • Glad mad i børnemaver
  • Mad i dagplejen
  • Det fælles frokostmåltid
  • Mad, måltider og bevægelse
til alle deltagerne på konferencen. Læs mere om materialerne i højre side.

Sidste chance for tilmelding
Det er stadig muligt at tilmelde sig konferencen ved at sende navn, stilling, kommune, adresse og EAN nr. til tilmelding@fvst.dk, senest mandag den 14. november 2011.

Kontakt
Karen Eriksen, Ernæringsfagligmedarbejder, Fødevarestyrelsen. Telefon: 7227 6900
Vil du vide mere: