Hvad og hvor meget spiser vi imellem hovedmåltiderne? Det har
DTU Fødevareinstituttet undersøgt. En af konklusionerne er, at der
stadig er plads til forbedringer når det gælder børn og unges
mellemmåltidsvaner. Og det gælder alle steder hvor børn befinder
sig - i skolen, fritiden og i hjemmet.
Skolerne har taget kampen op
For hvad angår skolebørn, så står skolerne primært for
formiddagsmellemmåltidet, mens fritidsinstitutionerne står for
eftermiddagsmåltidet. Siden 2000 er udbuddet i skolerne da
også blevet sundere. Der er kommet mere frugt og grønt og mindre
slik, kage og chips i skoleboderne. Det er dog stadig ikke godt nok
konkluderer rapporten. Når børnene er i fritidsinstitution om
eftermiddagen, er der behov for at der i langt højere grad tilbydes
frugt og grønt samt fuldkornsbrød. Hvis eftermiddagsmåltidet skal
leve op til de officielle anbefalinger, skal der skrue ned for
salget af usund mad.
Et andet sted hvor der er brug for at mere frugt og færre tomme
kalorier er i sportshallerne. Det er typisk i steder hvor børn går
til gymnastik eller sport og hvor flere cafeterier har et stort
udvalg af usund mad og et meget lille udvalg af sunde alternativer.
DTU Fødevareinstituttets rapport viser at pigerne fortrinsvis
spiser slik og snacks, mens drengene primært spiser fastfood.
Undersøgelsen viser dog også at det er et stort hit at uddeling
gratis frugt og grønt til børn i sportshaller.
I forlængelse af rapporten har Fødevarestyrelsen bedt DTU
Fødevareinstituttet opstille forslag til ernæringsmæssige kriterier
for sundere mellemmåltider.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, Tove Vestergaard, Tlf.:
7227 6900