Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

6. april 2011

2 nye plakater – ”Hvad snack’er du? Og ”Sukkerspionen”

Nyt værktøj til sundhedsprofessionelle til deres dialog med forældre, børn og unge om mellemmåltider. De to plakater har fokus på tilsat sukker i snack suppleret med oplysning om fedt. Plakaterne er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med Tandlægeforeningen og De Offentlige Tandlæger.

Et visuelt værktøj
Plakaternes fokus er indholdet af tilsat sukker i snack suppleret med oplysning om fedt. Målgruppen for sukkerplakaterne er forældre, børn og unge.

Plakaterne er et værktøj professionelle indenfor tandpleje, sundhedspleje, kommunale sundhedsområder, i lægevirksomhed og undervisningsfeltet kan anvende i deres dialog med forældre, børn og unge.

Hvad snack’er du?
Plakaten ”Hvad snack’er du?” er en dialogplakat den sundhedsprofessionelle kan bruge som afsæt til at spørge lidt ind til, hvad der spises til mellemmåltider og fortsætte snakken derfra.

Plakaten er visuelt inddelt i tre felter med de mest usunde snack nederst, de mest usunde snack vist i mindre mængder sammen med lidt sundere snack alternativer i midten, og de sundeste snack er i det øverste felt.

Tanken med plakaten er at vise mulighederne for at kunne vælge ”mellemløsninger” på vej til sundere snack alternativer.

Plakaten ”Sukkerspionen”
Plakaten er til børn og barnlige sjæle – hvor man kan gætte sig frem til mængden af sukkerknalder i forskellige produkter. Der lægges op til refleksion omkring mængder af sukker i produkterne, og at man kan afstemme sin egen vurdering med det reelle indhold i produkterne. Svaret finder man hurtigt og plakatens sukkeroplysninger er udelukkende tænkt som øjenåbnere for mængden af sukker i meget gængse produkter.

Plakaten kan hænges op der, hvor børn og forældre færdes og har et øjeblik til at standse op, være nysgerrige og gætte fx i et venteværelse, på væggen i børnenes daginstitution, i et klasselokale mv.

Bestilling
Fra mandag den 11. april kan plakaterne bestilles hos sundhedsoplysningen.dk.



Kontakt
Fødevarestyrelsen - ernæringsfaglig medarbejder Susanne Dunch tlf. 7227 6691