Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

6. december 2010

Tips til hverdagsdrikke

6 ud af 10 børn og unge får mere sukker end anbefalet. 19-24% af sukkeret får de sammen med aftensmaden - her er den største sukkerkilde søde drikke.

Sodavand skubber de sundere alternativer til siden, og resulterer dermed i et lavere indtag af vigtige mineraler og vitaminer. Sodavand og saftevand indeholder flydende sukker. Det meste saftevand indeholder ligeså meget sukker som sodavand, hvis man blander det, som der står på emballagen.

Servér vand og mælk til måltiderne
Med friske eller frosne bær, frugtstykker eller grønt, bliver vandet mere indbydende – prøv fx at servere med:

  • Frosne jordbær
  • Friske limeskiver
  • Agurkeskiver
  • Mynteblade
  • Citronmelisse
  • Isterninger med frugtstykker i

Magre mælkeprodukter, som skummet-, mini- og kærnemælk i størrelsesordenen ¼- ½ liter pr dag, er passende i en ellers sund kost.

  • Pift mælken op med friske bær, frugt eller et par teskeer smoothie.

Tilbehøret kan også være med til at drikken bliver spændende; servér en gang imellem mælk eller vand i et sjovt glas, med sugerør eller en lille paraply.



Kontakt
Fødevarestyrelsen Pia Eidem, tlf. 7227 6690.
Vil du vide mere: