Ved at være bevidst om de 5 sanser i madlavningen kan du
forvandle selv simple retter til himmerigsmundfulde. Nydelse af
sund mad er kodeordet.
Følelsen af maden
- er et udtryk for, hvordan du oplever maden i munden. En rigtig
god spiseoplevelse får du, når der er kontraster i maden. Tilstræb
at hver servering indeholder kontraster i konsistenserne. Det
betyder, at der både er noget sprødt/knasende/bid og noget
blødt/cremet/saftigt i den samme ret.
Ud over konsistensen bruger du også følesansen til at registrere
varme og kulde, og også hvis der er ’irriterende’ og ’varme’
følelser fra fx peberrod, chili, sennep og ingefær. At tilføje en
lille varme eller irritation kan være med til at gøre maden endnu
mere smagfuld og lækker.
Lyden af maden
Den lyd af mad du hører, når du tygger maden - er et
udtryk for, hvordan du kan sanse madens konsistens. At tænke lyden
ind i maden kan gøre spiseoplevelsen ekstra tiltalende og
spændende. Ud over sprødhed fra brød, frugt og grønsager kan fx
bløde, milde sennepskorn, der brister i munden samt nødder, ristet
bacon, syltede agurker og asier også være med til at give lyd til
maden.
Du kan også betragte det, som maden hedder og kaldes, som en del af
madens lyd. Det er derfor retters navne på restauranters menukort
ofte forsøger at give et fyldestgørende billede af, hvad retten
indeholder. Fx grovbolle med saltet spidskål, marineret kalkunbryst
og bredbladet persille. Så er der mindre sandsynlighed for at
skuffe forventningerne.
Smagen af maden
- betyder naturligvis meget for om børn kan li’ maden. Det er
vigtigt, at maden altid er smagt til i forhold til basissmagene
sødt, surt, bittert og salt.
Anvend gerne lidt sukker, når du tilsmager maden. Og gerne på samme
måde og i samme mængder, som du bruger salt. Det gør en stor smags
mæssig forskel, når man tilbereder de fleste frugter og grønsager,
fx i retter med tomater eller græskar.
Citronsaft og æble- eller æblecidereddike er to forskellige syrer,
der kan anvendes bredt. Citronsaft er rigtig god til retter med
fisk. Æbleeddike er helt uundværlig i alle retter med tomat. Du kan
også gøre råvarers bitre smag mindre med salt eller sukker, fx når
du tilbereder forskellige typer af kål.
For at al maden ikke skal komme til at ’smage af det samme’, er det
en god ide at variere det, du smager basissmagene til med. Ud over
sukker kan det søde også være honning, det sure kan også være
vineddike osv. Det eneste sted, hvor der ikke er grund til at
variere, er når det gælder salt. Her må man konstatere, at salt er
salt, og at man ikke kan smage forskel på det, når det er
varmebehandlet.
Duften af maden
- kan få maden til at virke ekstra tiltrækkende og appetitlig. Gode
og tillokkende dufte kommer fra madens ingredienser og
tilberednings metoder. Fx udskåret melon og ananas; bagt, lunet
eller ristet brød og stegte grønsager og kød. Mad opleves som
særligt lækker, hvis duften og smagen af maden passer sammen.
Omvendt opleves maden ikke lækker, hvis duften ikke passer til
maden, men i stedet lugter af – fx køleskab.
Hvis du har mulighed for at tilberede eller lune noget af maden,
lige før den bliver serveret, har du mange muligheder for at få det
til at dufte dejligt, så appetitten øges.
Udseendet af maden
- er meget vigtig, da de fleste mennesker først ’spiser maden med
øjnene’. Maden skal have et delikat og tiltalende udseende. Det er
en forudsætning for, at den bliver spist. Ud over, at serveringen
skal være ren, pæn og ordentlig, kan du arbejde med madens farver.
Farverne kan være med til at skabe et udvalg af mad, der har et
attraktivt og spændende udseende.
Brug mindst 3 farver
Lige meget om der er tale om en varm ret, en sandwich
eller en rugbrødsmad, kan du arbejde med, at retter og serveringer
skal indeholde mindst tre farver. Ikke bare rød, gul og grøn, men
også fx hvid, grøn og brun. Lad dig inspirere af årstidens råvarer
og lad farver og pynt være integrerede dele af retten.
Bland farverne, så der ikke er to ens farver ved siden af hinanden.
Grønne og røde farver forstærker hinanden, så de kan med fordel
placeres side om side.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Tove Vestergaard, tlf. 7227 6695.