Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

9. marts 2010

Sund livsstil – hvad skaber forandring?

Der er ofte langt fra tanke til handling, når de dårlige vaner skal ændres.

Særligt er det de unge, mændene og de ressourcesvage, der har sværest ved at skabe og fastholde en sund livsstil. Samtidig mangler der viden om, hvad der virker i indsatsen for at få mænd og unge til at leve sundere.

Fødevareministeriet igangsatte på denne baggrund sidste år en videnskabelig udredning af, hvilke indsatser, der har størst effekt, når det handler om at ændre adfærd blandt unge, mænd og mindre ressourcestærke. Udredningen ligger nu klar.

Kendte er gode rollemodeller for sundhedsfremme
Udredningen konkluderer blandt andet, at der bør satses på interventioner, som dels forsøger at påvirke individets viden, værdier, holdninger og engagement og samtidig fokuserer på de sociale kontekster. Interventioner, som inddrager forskellige strategier på forskellige niveauer er effektive til at sætte sundere kost- og motionsvaner på menuen.
Udredningen viser eksempelvis at unge er særligt modtagelige overfor kampagner og oplysning, hvor kendte rollemodeller står som afsendere af budskabet. Ligeledes syntes arbejdspladsen at være en god arena for sundhedsfremmende tiltag rettet mod mænd.

Læs hele undersøgelsen 'Sund livsstil - hvad skaber forandring?'
 
Udredningen er gennemført af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet; Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og FDB.



Kontakt
Fødevarestyrelsen, chefkonsulent Bente Stærk, 7227 6668.