Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

3. marts 2010

Stor opbakning omkring Nøglehulskampagnen

Lige fra kampagnestart den 3. februar har Fødevarestyrelsen været overvældet over den flotte respons fra forbrugernes side, der meget flittigt har indstillet deres favorit supermarked.

Fødevarestyrelsen er meget positivt overrasket over den store opbakning og interesse, som Nøglehulskampagnen har genereret – både blandt de danske forbrugere og de mange, deltagende butikker.

Mere end 10.500 indstillinger er det blevet til i kampagneforløbet (ugerne 5-9) hvor forbrugerne har kunnet indstille via hjemmesiden Nøglelehullet, via sms-indstilling eller på kupon i deres lokale supermarked. Der har også været mulighed for at sende fotos ind af  butikkerne,

Hjemmesiden nøglehullet.dk
Hjemmesiden Nøglehullet har også oplevet en massiv trafik og der har således været flere end 30.000 beøgende, som har søgt efter information om enten kampagnen eller Nøglehullet generelt.

Facebook
Ud over den megen aktivitet i butikkerne har mange forbrugere også besøgt kampagnens særlige facebook hjemmeside, hvor Nøglehullet nu har mere end 770 fans.

Dansk detail
Samtidig har det også været en fantastisk positiv oplevelse at følge det store engagement i kampagnen, som dansk detail har lagt for dagen. Rigtigt mange supermarkeder og butikker over hele Danmark har taget kampagnen til sig og har udvist både stor kreativitet og engagement i det lokale in-store arbejde og i arbejdet med at hjælpe forbrugerne med at vælge sundere.
Og det betaler sig, idet mange i deres indstillinger netop fremhæver synlighed af sunde varer, kreativitet i butikken og et kompetent og imødekommende personale som særlige faktorer, der hjælper dem godt på vej.

Kampagnen har sammenlagt været med til at sætte stor fokus på forbrugernes kendskab til Nøglehullet, som netop var det vigtigste kampagnemål for ”nemt at vælge sundere”.



Kontakt
Fødevarestyrelsen Trine Grønlund Nielsen 7227 6694.