Et af formålene med undersøgelsen var blandt andet, at undersøge
hvad der skaber opbakning omkring en skolemadsordning blandt
forskellige elevgrupper.
Elevinddragelse skaber forankring
De skolemadsordninger der virker bedst, er på skoler, hvor eleverne
har været inddraget i ordningen, eller hvor frivillige personer,
leverandøren eller kommunale personer har deltaget i processen og
opgaverne omkring madordningen. Det viser en evaluering af 38
forsøgsordninger med skolemad igangsat via Fødevareministeriets
pulje fra 2008, fortaget af Fødevareøkonomiske Institut, Københavns
universitet.
Opbakning fra skolens ledelse og personale er
afgørende
Også en høj grad af involvering af lærere og ledelse på
skolen, i forbindelse med planlægning, organisering og drift af
skolemads ordningen, ser ud til at indvirke positivt på ordningens
overlevelsesevne. Forklaringen skal formentlig findes i, at
lærernes betydning for formidling af ordningen til børn og forældre
er meget afgørende. Derudover ser det ud til, at det også er
vigtigt, at køkkenpersonalet oplever tydelig opbakning omkring
ordningen fra skolens øvrige personale, viser resultater fra
Fødevareøkonomisk Instituts evalueringsrapport.
Madordningen styrkes når det er et samarbejdsprojekt
mellem skole og kommune
Også involvering og deltagelse fra den kommunale forvaltning,
herunder relevante fagpersoner, ser ud til at spille en rolle for
madordningens succes på skolen. Ifølge evalueringsrapporten fra
Fødevareøkonomiske Institut, kan forklaringerne på dette være, at
skolens madordning er bredere forankret i et samspil med kommunen,
da madordningerne i nogle tilfælde bliver et instrument til at
løfte en overordnet mad- og måltidspolitik på kommunalt niveau.
Derudover kan koordinering og samarbejde mellem skole og kommune
bidrage til at forbedre skolens muligheder for at indgå mere
fordelagtige aftaler med forskellige leverandører af både råvarer
og færdigtilberedt skolemad.
Madordningen bliver mere nærværende for eleverne, når
ordningen indgår i de pædagogiske aktiviteter
Når madordningen bruges som et emne og en aktivitet i
undervisningen, og når der på den måde skabes fokus på vigtigheden
af mad og måltider overfor eleverne, bidrager det positivt til at
skabe ejerskab og opbakning omkring madordningen. Aktiviteter med
særlig fokus på mad og måltider, er velegnede emner til eksempelvis
miljø, biologi, sundheds- og eller hjemkundskabsundervisningen, og
CASA undersøgelsen viser, at det at bruge madordningen som fokus i
undervisningen, har en gavnlig effekt på brugen af den.
Fødevarestyrelsen tilbyder hjælp og
inspiration
Kommuner og skoler kan hente faglig sparring og viden hos
Fødevarestyrelsens rejsehold omkring de udfordringer, der kan opstå
omkring mad -og måltidsordninger på skoler.
Endvidere kan skoler og kommuner bestille materialet, ’Skolemad,
med smag, smil og samvær ’som indeholder ernæringsanbefalinger til
sund skolemad, opskrifter på sund skolemad, samt vejledninger til
skoler og leverandører.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, Mette Toftegaard Rasmussen
EH, Master i Sundhedspædagogik 7227 6688.