Fødevarestyrelsen har deltaget i møder der har været afholdt i
Landbrug og Fødevarer og Dansk Industri for at sætte den danske
gennemførelse af programmet på skinner. Og virksomhederne har
bidraget til en god diskussion, der lover godt for gennemførelsen
af programmet.
Fødevarestyrelsen vil følge saltprogrammet over årene og holde
regelmæssige møder med organisationerne, virksomhederne,
detailhandel m.v. og ser frem til at så mange som muligt arbejder
for at få reduceret saltindholdet i produkterne under hensyntagen
til de teknologiske muligheder.
Hvilke fødevaregrupper er i fokus
Der arbejdes med fødevaregrupperne:
- brød
- kødprodukter
- ost
- færdigretter
- morgenmadsprodukter.
Kontakt
Fødevarestyrelsen ernæringsfaglig medarbejder Hanne Høberg Hansen
7227 6678.