De madordninger, der er fortsat, har svært ved at opretholde en
tilslutning over 20 %.
Disse resultater understøttes af en undersøgelse som CASA, Center
for Alternativ Samfundsanalyse har foretaget, også på baggrund af
de 38 skolemadsforsøgsordninger. Denne rapport konkluderer
ligeledes, at der er en klar sammenhæng mellem prisen på maden og
brugen af madordningerne.
Smertegrænsen er 15 – 20 kr. per. måltid
Er prisen på 15 kr. pr. måltid, bruger næsten 90 % af eleverne
skolemadsordningen. Hvis prisen derimod er over 20 kr. pr. måltid,
falder næsten 2/3 af eleverne fra. Yderligere viser resultaterne,
at en lav pris desuden afgørende for at sikre tilslutning, fra
elever fra familier med begrænset økonomiske ressourcer.
Tendensen er altså klar, sammenhængen mellem pris og tilslutning er
tydelig. På den skole, ud af de 14 skoler der indgår i CASA
undersøgelsen, hvor skolemaden er billigst, er tilslutningen
størst, og næsten alle elever bruger madordningen. Derimod er det
anderledes på de 2 skoler hvor maden er dyrest, her er det den
laveste andel af elever, der benytter madordningerne.
Visse grupper har brug for tilskud
CASA´s undersøgelse understreger altså, at prisen er central for
ordningens succes – især for at sikre, at madordninger også
tiltrækker elever fra familier med begrænsede økonomiske
ressourcer. Undersøgelsen forslår derfor også løsningsmodeller som
gratis madbilletter, økonomiske tilskud, rabatordninger m.m. til
elever fra økonomiske dårligt stillet familier, hvis
skolemadsordninger skal være et reelt tilbud til alle elever.
Elevinddragelse på tværs kan nedbringe prisen på
skolemad
Som led i at nedbringe omkostninger og dermed prisen i
forbindelse med skolemaden, kan det medføre økonomiske fordele at
involvere eleverne i madordningerne. CASA’s undersøgelsen viser, at
skolerne på den måde kan begrænse personalebehovet i skolekøkkenet,
og at det derved er med til at holde lønomkostningerne nede. Dog er
det vigtigt at være opmærksom på, at de fysiske rammer i køkkenet
skal være i orden både hvad angår sikkerhed og hygiejne, og at
kravene kan variere afhængig af om der er elever i køkkenet eller
ej.
Evalueringsrapporten fra Fødevareøkonomisk institut viser
endvidere, at ud af de 38 forsøgsordninger, var det de
skolemadsordninger, hvor man samarbejdede og koordinerede, mellem
både den pågældende kommune, samt med naboskoler, også var de
ordninger der havde størst succes. Netop disse madordninger opnåede
gode aftaler med leverandører omkring prisen på råvarer og skolemad
leveret udefra. Dermed var det også de madordninger der havde de
bedste betingelser for overlevelse.
Fødevarestyrelsen tilbyder hjælp og
inspiration
Kommuner og skoler kan hente faglig sparring og viden hos
Rejseholdet fra Alt om Kost omkring de udfordringer der kan opstå
omkring mad -og måltidsordninger på skoler. Endvidere kan skoler og
kommuner bestille materialet, ’Skolemad, med smag, smil og samvær
’som indeholder ernæringsanbefalinger til sund skolemad, opskrifter
på sund skolemad, samt vejledninger til skoler og
leverandører.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, Mette Toftegaard Rasmussen,
EH, Master i Sundhedspædagogik 7227 6688.