Det store lodtrækningsstudie, Diogenes, har undersøgt den
optimale kostsammensætning til forebyggelse og behandling af fedme,
og det er gennemført i otte europæiske forskningscentre. Formålet
med Diogenes-studiet har været at sammenligne de officielle kostråd
i Europa, herunder også de danske, med en kost sammensat efter den
nyeste viden om proteiner og kulhydraters betydning for regulering
af appetitten hos 772 europæiske familier, heraf 938 voksne og 827
børn.
Udgangspunktet for de overvægtige voksne deltagere var, at de
startede med at tabe sig i gennemsnit 8 kg. Derefter skulle de
følge fem forskellige kosttyper i 6 måneder. Fokus var altså at se
på de overvægtige testpersonernes vægtudvikling efter et
vægttab.
Bedste resultater med kost med lidt højere
proteinindhold
Det viste sig, at de voksne, der var bedst til at
vedligeholde vægttabet, var de personer, der spiste en kost med et
lidt højere proteinindhold (planlagt til at indeholde 25
energiprocent, hvor 15-20 % anbefales i de nuværende danske
kostråd) og lavt glykæmisk indeks. Det er også en kost, der synes
lettere at efterleve, for det var i denne gruppe, at der var det
mindste frafald. Efter det halve år havde gruppen i gennemsnit
vedligeholdt vægttabet, men de grupper, som spiste nogle af de fire
andre kosttyper havde taget 1 - 1.5 kg på i gennemsnit i det halve
år.
Børn
Med hensyn til børnene i familierne var i gennemsnit 45% af børnene
overvægtige fra start. Det bemærkelsesværdige resultat var, at i
den gruppe af børn, som spiste sig mæt i kosten med et højere
proteinindhold og et lavt glykæmisk indeks, faldt forekomsten af
overvægt spontant fra ca. 46% af børnene til 39% af børnene.
Glykæmisk indeks
Lavere glykæmisk indeks og højere protein indhold – hvad betyder
det?
Glykæmisk indeks betegner kulhydraters evne til at hæve
blodsukkeret. Hvis en kulhydratrig madvare har et lavt glykæmisk
indeks betyder det, at blodsukkeret stiger langsommere og til et
lavere niveau sammen lignet med kulhydratrige madvarer med et højt
glykæmisk indeks. Madvarer med et relativt lavt glykæmisk indeks er
fx de fleste grønsager og mange frugter, fuldkornsprodukter som
fuldkornsbrød med mange kerner, fuldkornpasta, og havregryn. Disse
madvarer er kendetegnet ved, at de har et relativt højt indhold af
kostfibre.
En kost med et højt indhold af protein betyder, at kosten vil
indeholde mange proteinrige madvarer som f.eks. kød, fjerkræ, fisk,
æg og mejeriprodukter. Bælgfrugter indeholder også en del protein
ligesom nødder og mandler. Nogle proteinholdige fødevarer har et
relativt højt indhold af fedt. Man skal derfor fortsat være
forsigtig med mange nødder, en tommelfingerregel er ca. 30 g om
dagen.
Kosten med et lavere glykæmisk indeks og et højere protein
indhold falder generelt godt i tråd med de nuværende officielle
kostråd om at spise grønt, magert, fiberrigt og begrænse
sukker.
Skal kostrådene ændres?
De officielle danske kostråd bygger på en videnskabelig gennemgang
af den eksisterende viden om behov for næringsstoffer fra kosten og
kostens betydning for sundheden. Desuden tager de udgangspunkt i de
nationale kostundersøgelser af, hvad danskerne faktisk spiser. I de
nuværende 8 kostråd anbefales den generelle befolkning at spise
mere af fx grøntsager, frugt, fisk og fuldkorn og spare på det, der
spises for meget af – nemlig sukker og fedt, især mættet fedt.
Efterhånden som nye videnskabelige undersøgelser kommer til, vil
denne nye viden blive lagt sammen med den eksisterende og vurderet
samlet af videnskabeligt uafhængige eksperter. Det skete således
sidst for 2 år siden, da kostrådet om kulhydrater blev justeret
således, at der nu lægges større vægt på en forøgelse af indtaget
af fuldkorn. Når der er overbevisende videnskabelig dokumentation
for behov for justeringer, vil de eksisterende kostråd blive
ændret.
De nye resultater beskrevet ovenfor er interessante ud fra en
fokus, hvor det handler om at fastholde et vægttab, som er opnået,
når man som overvægtig har tabt sig under en slankekur.
Sådanne resultater vil helt sikkert være gode nyheder i den
individuelle vejledning hos diætister af overvægtige personer, der
har opnået et vægttab. Men om resultaterne kan overføres til den
generelle befolkning, mangler at blive vurderet. Fødevarestyrelsen
vil samle relevante eksperter for at vurdere dette.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, Kontorchef Else Molander 7227 6669