Derudover trækker de deltagende elever andre elever med i
madordningen, og det betyder, at der er flere brugere dagligt, som
kan være med til at øge mulighederne for succes. Det er alt sammen
med til at give madordningen bedre chancer for at blive en del af
skolens miljø, sammenlignet med madordninger hvor maden kommer
udefra.
Det er blandt resultaterne af en undersøgelse af frivillige
skolemadsordninger, fortaget af CASA, Center for Alternativ
Samfundsanalyse.
Køkkenet – et motiverende handle – og
læringsrum
Undersøgelsen viser endvidere, at elevernes deltagelse giver
kendskab til boden indefra, og det er med til at give dem et langt
større ejerskab til madordningen. Derudover har inddragelse af
eleverne også den positive effekt, at eleverne får mulighed for at
deltage i menu planlægning, sammensætning af retter, tilberedning
af råvarer osv. Det giver eleverne masser af handleerfaringer, der
bidrager til at øge elevernes viden og kompetencer omkring, hvad
sund mad er, hvordan maden tilberedes og hvilke råvarer der indgår.
Elevernes maddannelse styrkes via dette, og de bliver bedre rustet
til tage vare på deres egen og andres sundhed, både i og udenfor
skolen.
Eleverne syntes at køkkenarbejde er skønt
Af CASA’s undersøgelse fremgår det også, at for især de ældste
skoleelever, øger det ejerskabet til madordningen, når de deltager
i planlægning, tilberedning og servering af maden.
I øvrigt viser undersøgelsen, at især de elever som er socialt
udsatte, udtrykker stor interesse og glæde ved at deltage i
madordningen. Dette understøttes endvidere af evalueringen af
Københavns kommunes skolemadsordning og madskoler under ordningen
EAT.
Resultaterne fra madskolerne, som primært foregår på skoler
placeret i socialt udsatte områder, deltager eleverne hver dag i
organisering, tilberedning og salg af dels morgenmad og frokost.
Her oplever lærerne hvordan eleverne tager del i ansvaret, tilegner
sig ny viden og nye kompetencer og hvordan eleverne også ’ tager
det hele med hjem’ og bruger deres nye viden også udenfor
skolen.
Elevinddragelse kan påvirke prisen på skolemad
positivt
En anden fordel ved at involvere eleverne i madordningerne er, at
det bliver muligt at begrænse de personalemæssige ressourcer i
køkkenet. Det er med til at holde lønomkostningerne nede, og dermed
kan det i bedste fald betyde, at prisen på det enkelte måltid kan
sættes ned. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at de fysiske
rammer i køkkenet skal være i orden både sikkerhedmæssigt, men også
omkring hygiejnen, og at kravene kan variere afhængig af om der er
elever i køkkenet eller ej.
Fødevarestyrelsen tilbyder hjælp og
inspiration
Kommuner og skoler kan hente faglig sparring og viden hos
Rejseholdet fra Alt om Kost omkring de udfordringer, der kan opstå
omkring mad -og måltidsordninger på skoler. Endvidere kan skoler og
kommuner bestille materialet, ’Skolemad, med smag, smil og samvær
’som indeholder ernæringsanbefalinger til sund skolemad, opskrifter
på sund skolemad, samt vejledninger til skoler og
leverandører.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, Mette Toftegaard Rasmussen,
EH, Master i Sundhedspædagogik 7227 6688.