11. august
2010
Godt 100.000 skoleelever kan få frugt
Skoleåret begynder i denne uge, og Fødevareministeriets
skolefrugtordning giver skolerne mulighed for at uddele frugt til
elever over hele landet i det kommende skoleår.
Fødevareministeriet har fået tildelt nye
EU-midler til at videreføre den skolefrugtordning, ministeriet
lancerede i 2009. Der er stillet 17 millioner kr. til rådighed til
at videreføre ordningen. Det betyder, at op mod 110.000 elever kan
få tilskud til et stykke frugt hver dag i op til 9 måneder i det
kommende skoleår.
EU-tilskuddet dækker 50 procent af udgiften til frugten –
resten skal betales af forældre, kommuner, sponsorer eller
fonde.
Større fleksibilitet
I 2009 startede Fødevareministeriet og EU skolefrugtordningen, der
har givet skolefrugt på over 400 skoler landet over. Erfaringerne
med ordningen har været positive, og nu udvides den.
Fremover kan skoler således dele frugt ud i op til 9 måneder i
stedet for 3-5 måneder, og det bliver lettere for skolerne at
deltage i ordningen, da der er indlagt flere tilmeldingsfrister i
løbet af året.
Første ansøgningsfrist for at deltage i ordningen er 20.
september 2010
Kontakt
Fuldmægtig Aleksander Friis: 3395 8712
For kontakt til fødevareministeren, pressesekretær Thor Seierø: 33
92 20 50 / 2091 5901