Derudover vil Fødevarestyrelsen hver dag i de fire dage, som
messen varer, holde foredrag om Nøglehullet på speakers Corner, som
er en del af temaområdet, Det Sunde Liv.
Hvis du ønsker information om disse emner, så kig efter
Fødevarestyrelsens medarbejdere i grønt og kig efter
Nøglehullet.
Nøglehullet – vejen til det sunde valg
Nøglehullet er et officielt ernæringsmærke, der gør det nemmere for
dig at finde de sunde fødevarer på hylderne i supermarkedet. Flere
undersøgelser peger nemlig på, at vi ofte ikke har tid til at læse
varedeklarationer når vi handler, og at mange har svært ved at
forstå oplysningerne på fødevarerne.
Nøglehullet gør det nemmere at finde de sundere produkter på
hylderne. Det vil sige, at Nøglehullet gør det nemmere at leve
efter de 8 kostråd. Produkter med Nøglehullet indeholder flere
kostfibre og mindre mættet fedt, sukker og salt.
Du kan finde Nøglehullet på mælk, yoghurt, olie, fisk, kylling,
nogle færdigretter, frugt, bær, grønsager eller brød, musli, pasta
og mel.
Jo flere der er på mærkerne – jo bedre!
Succes med Nøglehullet i Danmark fremmes især ved hurtig
tilgængelighed af mange Nøglehulsvarer, hvorfor Fødevarestyrelsen
mener, at Foodexpo er det helt rigtige sted at informere branchen
om Nøglehullet. Nøglehullet er relevant både for forbrugerne og
Foodservice branchen, herunder fødevareproducenter og
madprofessionelle. Da dette er hovedmålgruppen for Foodexpo 2010,
håber Fødevarestyrelsen på, at komme i dialog med mange af de
besøgende på messen.
Kontakt
Fødevarestyrelsen For yderligere information om Nøglehulsmærket
kontakt Marianne Nüchel Ditmann, 7227 6685.
For yderligere information om Sund mad i kantiner, kontakt Mette
Toftegaard Rasmussen, 7227 6688.
For yderligere information om Alt Om Kost rejseholdet, kontakt
Karen Eriksen, 7227 6681.