Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

11. maj 2010

Flere kommuner har en mad- og måltidspolitik

Kommunerne er i stigende grad begyndt at vedtage politikker for mad og måltider i skoler og institutioner. Det viser en viser en ny statusundersøgelse fra Fødevareinstituttet DTU.

DTU Fødevareinstituttet har spurgt landets kommuner, hvor langt de er i arbejdet med at vedtage politikker for mad og måltider og undersøgelsen viser at: 

  • 45% af kommunerne har vedtaget en politik for daginstitutionsområdet
  • 36% af kommunerne har vedtaget en politik for skoleområdet.

Når andelen af kommuner, der har vedtaget en mad- og måltidspolitik sammenlignes med en undersøgelse fra 2007, ses en tendens til en positiv udvikling. Mellem 36 og 45% af kommunerne svarer i 2009, at de har vedtaget en mad- og måltidspolitik, mens tallet var ca. 15% i 2007. Der må dog tages forbehold for, at spørgsmålet er stillet forskelligt i de to undersøgelser

Kommunale krav om at maden skal være sund
Mange kommuner stiller krav til at maden i daginstitutionerne skal være sund, mens knap så mange stiller krav til skolerne.  Undersøgelse viser, at:

  • 86% af kommunerne stiller ernæringskrav til maden i daginstitutionerne,
  • 53% af kommunerne stiller ernæringskrav til maden i skolerne

Demografiske forskelle
I undersøgelsen er der en tendens til, at Region Hovedstaden, de store og de ikke sammenlagte kommuner er lidt længere fremme i arbejdet med mad og måltider i kommunerne. De demografiske forskelle er dog ikke entydige, hvilket peger på, at kommuner er meget forskellige, og at det er nødvendigt at undersøge forholdene i hver kommune for at afdække årsagerne til, at den enkelte kommune eksempelvis ikke har vedtaget en politik

Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Fødevareinstituttet DTU via et webbaserede spørgeskema, der blev sendt ud i oktober 2009 til alle kommuner. Spørgeskemaet var målrettet chefer for henholdsvis daginstitutions- og skoleområdet. I alt 87% af de i alt 98 danske kommuner besvarede spørgeskemaet vedrørende daginstitutionsområdet, mens 76% af kommunerne besvarede spørgeskemaet vedrørende skoleområdet. 



Kontakt
Fødevarestyrelsen Karen Eriksen tlf. 7227 6681.
Vil du vide mere: