Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan de vælger at
prioritere faktorerne, for at få individuelle ordninger der passer
til den enkelte skoles hverdag. Selvom der er forskellige
skolemadsløsninger, er der fællestræk, som kan ses på følgende
skoler; Vejlebroskolen i Ishøj, Freinet skolen i Valby og
Hillerødgades Skole, København.
Fokus på serveringen
Kantinepersonalet på skolerne er enige om, at skolemaden skal være
lækker og delikat, når den skal sælges til eleverne. På
Hillerødgades Skole bliver frugt og brød skåret ud i stykker og
serveret i store glasskåle, så det er lige til at spise. Der bliver
også gjort ekstra ud af det farverige service, som er med til at
sætte lidt kulør på de enkelte måltider.
På Vejlebroskolen bliver der tænkt over måden, hvorpå sandwichene
bliver pakket, så de ser indbydende ud. F.eks. sørger de altid for
at en agurk skive stikker ud, også uden for agurketiden.
Agurkeskiven kan få børn til at spise kål i stedet for salat i
sandwichen. Det er både til gavn for økonomien og børnenes sundhed.
En ekstra gevinst er, at børnene får udvidet deres
smagspræferencer.
Inddragelse og ernæring i fokus
På Freinet skolen og Hillerødgades Skole bliver eleverne inddraget
ved, at de er med til at lave maden. Eleverne giver også ideer til
menuplanen, inden for de rammer skolen har fastsat. F.eks. på
Freinet skolen hvor den ugentlige menuplan består af to dage med
kødretter, to dage med grønsagsretter og en 'reste' dag. Eleverne
er med til at foreslå nogle af deres yndlingsretter og sætter deres
eget præg på maden. Alle skolerne bruger Y- modellen for at sikre,
at eleverne får et godt og varieret måltid. På Vejlebroskolen er
kantinepersonalet opmærksom på Y-modellen, når de serverer den
varme ret. På Hillerødgades Skole er det lærerne, som spiser med
eleverne, og det er også dem, der har ansvar for at eleverne får
dannet Y-modellen på tallerkenen.
Økologi i fokus
En fællesnævner for skolerne er, at prisniveauet er rimeligt, og at
maden tilnærmelsesvis er økologisk. Skolerne har over tid haft en
målsætning om at udvide sortimentet af økologiske varer, så flest
mulige af råvarerne bliver økologiske.
For skolemadsordningerne er det en økonomisk nødvendighed at undgå
spild i køkkenet. På Freinet skolen har de f.eks. 'reste-dag' hver
fredag, hvor de spiser resterne fra ugens løb med en frisk salat.
Kantinepersonalet på Vejlebroskolen er meget opmærksom på, hvad de
smider ud, og om det eventuelt kan genbruges. F.eks. bliver den
sidste del af osten gemt til revet ost.
Madkultur og omgivelser i fokus
En madkultur på skolen som ledelsen og lærerne støtter op
omkring, er en af faktorerne, som er med til at skabe en god
skolemadsordning. På Hillerødgades Skole er der mange etniske
minoriteter, og de har gode erfaringer med at variere forskellige
mad traditioner. Det er der mulighed for, når eleverne er med til
selv at lave menuplanerne. En anden måde hvorpå ledelsen kan
signalere, at den værdsætter måltidet på, er ved at indrette et
indbydende spiselokale. På Hillerødgades Skole har eleverne været
med til at indrette spiselokalet, og på Freinet skolen har de et
hipt og trendy lokale med røde sofaer, som kun benyttes af de
ældste elever.
Erfaringer, tips og gode ideer
Skoler som ønsker at starte en skolemadsordning eller som ønsker at
forbedre den nuværende madordning på skolen kan have gavn af at
høre andres erfaringer. I Fødevarestyrelsens nye mappe ”Sund
Skolemad – med Smag, Smil og Samvær” kan du læse om andres
erfaringer. Få hjælp af en lokal altomkost-rejseholdsmedarbejder,
eller få gode ideer til at omlægge til økologisk skolemad hos
Økologisk Landsforening.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, Tove Vestergaard, 3395 6148
tvl@fvst.dk
Artiklen er skrevet af praktikanterne: Anne Byrch Pedersen, Louise
Bach og Jette Sahlholdt.