Kåringen blev foretaget af Dansk Firmaidræt, som hvert år kårer
en virksomhed der gør et særligt stort stykke arbejde for at sikre
medarbejderne en sund arbejdsdag. Hos FødevareErhverv er der
mulighed for at dyrke livsstilsklubber, spinninghold, motionsrum og
de tilbyder en sund kantine. Virksomheden udarbejder en årlig
handlingsplan og et sundhedsbudget, og der er stor fokus på de
pågældende aktiviteter samt effekten heraf.
En sundhedscertificeret arbejdsplads
Alle de nominerede arbejdspladser er i forvejen
sundhedscertificeret af Dansk Firmaidræt. For at opnå en
Sundhedscertificering skal virksomheden arbejde vedvarende og
strategisk med sundhedsfremme, samt handle aktivt på KRAMS
områderne: Kost, Rygning,
Alkohol, Motion og
Stress. Og det er ikke nok blot at sige, at man
arbejder med de 5 faktorer, for virksomheden skal nedsætte et
sundhedsudvalg og udarbejde en sundhedsplan og en handlingsplan
inden for de 5 faktorer.
Hvorfor er sundhed på arbejdspladsen
vigtig
At tilbyde medarbejderne sund mad, mulighed for motion,
rygestopskurser og andre sundhedsfremmende tilbud er til stor
interesse for både ledelse og ansatte. Sund mad og andre sundheds
fremmende tiltag betyder i de fleste tilfælde, at arbejdspladsen
får gladere, sundere og mere velfungerende ansatte. Undersøgelser
har vist, at medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdsplads
stiger, i takt med sundhedsfremmede tiltag. Det skal også
fremhæves, at vi spiser 25 – 40 % af vores daglige mad, ved de
måltider vi spiser på arbejdet. Derfor er det yderst relevant at
sætte fokus på den mad der er tilgængelig på arbejdspladsen,
herunder kantineordninger, madpakker, frugtordninger, kageordninger
og morgenmadsordninger.
Hvordan kommer arbejdspladsen i gang med
sundhedsfremme?
Der er mange måder at komme i gang på hvis man som arbejdsplads vil
sætte fokus på medarbejdernes sundhed. Hvis det virker
uoverskueligt at sætte fokus på alle faktorer, kan man vælge at
starte op med bare 1 eller 2 af faktorerne.
Arbejdet er en proces, og kan foregå ved:
- Nedsæt et sundhedsudvalg, hvor også ledelse, HR repræsentanter,
tillids/ sikkerhedsrepræsentanter, kantinelederen,
kommunikationsmedarbejdere m.fl. indgår
- Udvalgte skal formulere en politik samt beskrive konkrete
handlinger og mål
- Politikken og handlingerne skal iværksættes og vurderes ud fra
de opstillet mål
- Fasthold og synliggør forandringerne samt evaluer og
juster.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Mette Toftegaard Rasmussen, 33956182