Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

27. maj 2009

Spis varieret når du spiser kød

Kød indeholder mange vigtige vitaminer og næringsstoffer, men det betyder ikke, at det er godt at spise meget kød hver dag.

Kød er en vigtig brik i den danske ernæring. Den største del af det protein danskerne får, kommer fra kød og kødprodukter – i alt 26%. Kød er en god kilde til A-vitamin, B-vitaminer og D-vitamin samt til mineralerne zink, selen og jern.

Der er ingen anbefaling for hvor meget kød, vi skal spise. Men hvis man regner på, hvor meget kød skal bidrage med af energi og næringsstoffer, når vi også spiser efter de øvrige kostråd om at spise 600 gram frugt og grønt, korn- og mælkeprodukter og fisk, anses 100 gram om dagen for et passende indtag. Kødet skal fortrinsvis være af de magre typer.

Vælg det magre kød
Kød, der indeholder max.10%, kan med fordel være på menuen nogle gange om ugen. Gå efter det magre kød, når du handler og tjek fedtprocenten på pakken.

Kylling og kalkun kan høre til det magre kød, men det afhænger af hvilke dele af kyllingen/ kalkunen du vælger. Brystkød uden skind fra kylling, kalkun og and indeholder kun fra 1 til 4 g fedt pr. 100 g råt kød. Men lår og skindet kan indholdet meget fedt, skær derfor synligt fedt og skindet fra, inden du spiser det.

Pas på det mættede fedt
Nogle typer af kød indeholder meget mættet fedt. Mættet fedt øger risikoen for hjertekarsygdom og bør derfor begrænses i kosten. Rødt kød som kommer fra lam, okse og svin kan være rigt på mættet fedt. Indholdet af fedt kommer an på udskæringen. Ved stege, bøffer og koteletter er, det en god ide at fjerne alt synligt fedt, når kødet er tilberedt og ligger på tallerkenen. Fx kan du nedsætte fedtindholdet fra 25 til 2 g fedt pr 100 g kød ved at skære hele fedtkanten af en svinekotelet eller et stykke flæskesteg med godt 1½ cm fedtkant.

Steg med måde
Når du tilbereder kødet ved stegning eller grillning kan der udvikles nogle uønskede stoffer. Især hvis det steger hårdt eller branker kødet, hvis du bruger stegefedtet til sovs, hvis du griller over trækul, træ eller kogler i stedet for over grillbriketter. Kogning er ikke et sundheds mæssigt problem, fordi temperaturen ikke bliver særlig høj.

Gode råd når du spiser kød

  • Vælg de magre typer at kød – gå efter max. 10% fedt.
  • Varierer mellem de typer af kød du spiser
  • Skær fedtkanten og andet synligt fedt fra inden du spiser det
  • Spis fisk og fiske pålæg – flere gange om ugen
  • Steg ved lav temperatur, undgå hård stegning og brankning.
  • Smid stegefedtet ud. Brug det ikke som dyppelse eller i sovsen.
  • Kog mere, steg mindre og brug gerne mikrobølgeovn.


Kontakt
Fødevarestyrelsen Karen Eriksen, ernæringsfaglig medarbejder 3395 6182.
Vil du vide mere: