Fødevarestyrelsen har netop udgivet et nyt materiale, der sætter
fokus på, hvad sund skolemad faktisk er. Skolemadsmappen 'Sund
skolemad – med smag, smil og samvær' konkretiserer, hvordan
måltiderne kan sammensættes og hvor store måltiderne skal være.
Skolemadsmappen bygger på praktiske
erfaringer
'Sund skolemad – med smag, smil og samvær' tager afsæt i de
officielle anbefalinger for skolemad og sikrer dermed, at børnene
får skolemad i de rette portioner, og at de afhængig af alder, får
opfyldt deres behov for næringsstoffer og energi. Men tal er en
ting – praktik noget andet. Derfor tager materialets anvisninger
og konkrete råd afsæt i, hvad der praktisk kan lade sig gøre på
skoler, i interne madordninger og hos eksterne
skolemadsleverandører. Mappen er udviklet i tæt samarbejde med
mange af dem, der til dagligt arbejder med skolemad.
Fælles forståelse sikrer sund skolemad til
alle
'Sund skolemad – med smil, smag og samvær' henvender sig til både
skoleledelse, skolebestyrelse, beslutningstagere i kommuner, det
køkkenfaglige personale samt skolemadsleverandører, og målet er, at
alle skolemadsordninger på sigt kan leve op til
næringsanbefalingerne for skolemad.
Mappen består af flere elementer. Beslutningstagerne kan
specifikt have glæde af at læse brochuren 'Sunde skolemåltider – et
ledelsesansvar', som giver indblik i hvad en sund skolemadsordning
kræver.
Det handler om såvel
- Smil: For at give eleverne lyst til at købe
maden, skal der være lyst og engagement omkring den. Det kræver
skolens opbakning.
- Smag: Den gode smag er afgørende, men alle fem
sanser er vigtige, for også syn og lugt har betydning for elevernes
lyst til maden. Det stiller krav til rammerne for bl.a.
måltidet.
- Samvær: Eleverne skal kunne lide at hente
maden, og det skal være hyggeligt at spise sammen. Ved at skolen
tager hensyn til at forskellige aldersgrupper har forskellige
spisekultur, kan den give eleverne lyst til at spise
skolemaden.
- Sund: Maden skal naturligvis også være sund,
derfor bør den følge Fødevarestyrelsens anbefalinger.
Den øvrige del af mappen indeholder forskellige redskaber til,
hvordan man kan implementere en sådan madordning. F.eks.:
- konkrete anbefalinger med en illustrativ vejledning
- opskrifter på 35 af børnenes favoritmåltider, der kan
sammensættes til 185 sunde skolemåltider, der alle er
ernæringsberegnede
- plakater
- hæfte med erfaringer fra skoler og tips til hvordan hverdagens
arbejde kan blive lidt lettere.
Fælles viden
Ved at alle, der arbejder med skolemad, ved hvad sund skolemad er,
bliver det muligt at stille krav ud fra de samme standarder. Det
betyder, at de aktører, der efterspørger maden kan efterspørge sund
skolemad ud fra et konkret grundlag, og at de aktører, der
fremstiller og leverer skolemaden, har redskaber til at imødekomme
kravene.
Opbakning, rammer og ansvar – andre vigtige
ingredienser
Ernæringsanbefalinger til skolemad gør det ikke alene. Det er
fundamentalt afgørende, at dem der laver mad får opbakning i at
servere sund skolemad. Det gælder ressourcer i forhold til evt.
flere mandetimer, nyt inventar, kursus, markedsføring og ikke
mindst psykisk opbakning til forandringsprocessen.
Beslutningen bør formuleres ind i en mad- og måltidspolitik, der
sætter fokus på måltiderne samt deres indhold. Kommunen,
skoleledelsen og skolebestyrelser er derfor centrale aktører i at
få udbredt viljen til sund skolemad. I 'Sund skolemad – smag, smil
og samvær' kan skolerne få hjælp til hvordan
ernæringsanbefalingerne kan implementeres i skolens madordning.
Kontakt
Fødevarestyrelsen ernæringsfaglig medarbejder cand.pæd. Tove
Vestergaard 7227 6695.