Ny rapport om adfærd og holdninger til sportsernæringsprodukter

Rapportens formål er, at beskrive forbrugernes adfærd og holdninger til sportsernæringsprodukter i Norge, Danmark og Sverige. Til dette har man brugt tre forskellige metoder.

1. I første del af rapporten har man haft samtaler med to fokusgrupper i Norge, bestående af henholdsvis mænd og kvinder som alle var brugere af sportsernæringsprodukter.
2. I anden del af rapporten har man udført et etnografisk feltstudie på et fitnesscenter og ved en større sportsbegivenhed (24 timers maraton Oslo) begge i Norge.
3. I den tredje del af rapporten har man interviewet 1000 personer fra henholdsvis Norge, Sverige og Danmark (i alt 3000 personer). Ud af disse personer var 80% fra hvert land brugere af sportsernæringsprodukter.

Forbrugernes kendskab til sportsernæring
Samtaler med de to fokusgrupper indikerer, at forbrugerne har svært ved at kategorisere/ definere de mange forskellige sportsernæringsprodukter. Interviewet med fokusgrupperne peger desuden på, at forbrugerne hovedsagelig kender til produkternes hovedingredienser og ikke har et indgående kendskab til eller interesse for, hvilke tilsætningsstoffer m.m. produkterne i øvrigt indeholder.

Det er ikke nok at være slank
Endelig giver fokusgrupperne udtryk for, at de betragter markedet for sportsernæring, som et marked i vækst og at den stigende efterspørgsel efter sportsernæring skyldes, at man i dag har større fokus på kroppen. For eksempel har skønhedsidealet for kvinder ændret sig, således at det ikke længere er nok at være slank, men at man nu også skal have en tonet krop. Proteintilskud har tidligere hovedsageligt været  anvendt af vægtløftere og bodybuildere, men indtages i dag af en række forskellige grupper af sportsudøvere og motionister, som ønsker at øge deres muskelmasse m.m. Produkterne findes også på mange forskellige former (pulver, barer, shakes m.m.), som henvender sig til forskellige målgrupper.

Kan sportsernæring erstatte almindelig mad?
Feltstudiet i anden del af rapporten viser, at sportsernæringsprodukter er meget synlige og lettilgængelige hos forhandlerne m.v. Et andet vigtigt budskab fra dette studie er, at både forhandlere og forbrugere af sportsernæringsprodukter mener, at sportsernæringsprodukter er en nødvendighed i forbindelse med træning og udøvelse af sport. Ifølge disse kan sportsernæringsprodukter til en vis grad erstatte den almindelige mad, som betragtes som tidskrævende og besværlig at tilberede. Der peges også på, at det kan være svært at tilberede almindelig mad, som dækker de ernæringsmæssige behov, som sportsudøvere har.

Hvilke sportsprodukter bruger forbrugerne?
I tredje del af rapporten giver interviews med 3000 personer fra Norge, Sverige og Danmark et kvantitativt billede af forbrugernes vaner ifor bindelse med sport og indtag af sportsernæringsprodukter.
Rapporten peger bl.a. på, at brugere af sportsernæringsprodukter træner mere og oftere end ikke-brugere. Brugere af sportsernæringsprodukter er generelt tilknyttet mere sociale sportsgrene (holdsport) eller fitnesscentre. Brugere af sportsernærings produkter findes især blandt personer, som dyrker styrketræning og udholdenhedstræning. Rapporten indikerer, at typen af træning, frem for andre faktorer, som fx køn og alder, er bestemmende for brugen af sportsernæringsprodukter. De hyppigst anvendte kategorier af sportsernæringsprodukter er energirige produkter og proteintilskud.

Sportsernæring som en del af en aktiv og sund livsstil
Lidt overraskende tyder rapporten på, at de fleste køber sports  ernæringsprodukter i almindelige dagligvareforretninger. Her peger rapporten også på, at brugen af sportsernæringsprodukter i de senere år har skiftet karakter, således at sportsernæring bliver en del af den aktive og sunde livsstil.
De fleste indtager kun sportsernæringsprodukter indimellem og oftest i forbindelse med træning. Produkterne anvendes under træning, for bedre og mere effektiv effekt og efter træning, for hurtigere restitution. Produkterne anvendes også fordi det er nem og hurtig ernæring i modsætning til almindelig mad. Dog er både brugere af sportsernærings produkter og ikke-brugere enige om, at man kun bør anvende den slags produkter som et tilskud til den almindelige mad og ikke som erstatning.

Sportsernæringsprodukter som erstatning for almindelig mad
Rapporten tegner dog et billede af, at sportsernæringsprodukter også i en vis udstrækning anvendes som delvis erstatning for den almindelige mad, selvom mange produkter udelukkende indeholder høje koncentrationer af kulhydrater og/eller protein. De fleste brugere opfatter sportsernæring som sunde produkter, hvilket nok kan forklares med at produkterne i folks bevidsthed kobles til sportsudøvelse, et aktivt liv og fokus på et godt helbred.

Kontakt
Fødevarestyrelsen Kontor for Ernæring, Søren Langkilde
Cand.scient. Biologi. Ph.d. 3395 6143 og
Fødevareinstituttet, DTU, Jeppe Mathiesen Cand.scient. Human ernæring og idræt. Forsker i kost og motionsvaner  jmat@food.dtu.dk