6 om dagen. Så meget frugt og grønt skal vi have. Og selvom
børnene skal have lidt mindre – mellem 300 og 500 gram om dagen, så
spiser 40 procent af børnene i undersøgelsen mindre end de
anbefalede mængder.
Fokus på karakteriatika for børnefamilier
Rapporten fra Fødevareinstituttet sætter fokus på, hvad der
karakteriserer de børnefamilier, der spiser for lidt frugt og
grønt. Sammenligner man familier, der spiser lidt frugt og grønt,
med familier, der spiser meget frugt og grønt, viser rapporten for
eksempel, at gruppen, der spiser lidt frugt og grønt, også bruger
mindre tid på at lave mad og oftere spiser færdigretter. Der er
også færre i denne gruppe, der udtrykker interesse for at spise
sundt til daglig. Og dette er blot et udpluk af de karakteristika,
som rapporten behandler.
Kampagne målrettet børnefamilier
Rapporten fra Fødevareinstituttet kommer ikke med den forkromede
løsning på problemet. Men den leverer værdifuld viden til det
videre arbejde i '6 om dagen'-kampagnen, som i den kommende tid
målretter kampagneindsatsen til den del af børnefamilierne, der
spiser mindst frugt og grønt. Der er helt sikkert masser af
barrierer, der skal overvindes, hvis målet skal nås. Men rapporten
har også det positive budskab, at der er et større ønske om at
spise sundere i familier med små børn. Også blandt de familier, der
spiser mindst frugt og grønt.
Udfordringen består så i også at få inddraget den mindre gruppe af
børnefamilierne, der ikke udtrykker noget ønske om at spise
sundere.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Nina Mourier 3395 6287.