Kroppen er bygget til bevægelse. Dagens samfund stiller dog ikke
de samme krav til den daglige fysiske aktivitet som tidligere.
Breddeidrætten og de forskellige idrætsbevægelser har derfor
fortsat en vigtig rolle for samfundet. Det gælder både i forhold
til befolkningens generelle sundhed og i forhold til den sociale
dimension – samværet med andre. Breddeidrætten danner rammen om
forpligtigende fællesskaber. Fællesskabet kan være en afgørende
drivkraft når ens egen motivation fra tid til anden svigter.
Livssituation betyder mere end alder
En af rapportens interessante konklusioner vedrører sammenhængen
mellem livsfaser og idrætsdeltagelse. Der er nemlig meget store
forskelle i motions- og idrætsvaner i forskellige faser i livet.
Alder afspejler ikke længere nødvendigvis levevis og de forskellige
livsfaser er præget af meget store forskelle i aktivitetsniveau,
tidsforbrug, aktivitetsvalg og organisationsformer. Eksempelvis
bruger småbørnsforældre generelt mindre tid på idræt end de gjorde
før de fik børn. Det vil derfor fx være et fremskridt, hvis
småbørnsforældre bibeholder tidligere motionsvaner.
Hvor er der særligt behov for en indsats?
Mange børn dyrker idræt, men desværre er der en stor gruppe børn og
unge, der bevæger sig for lidt. Blandt andet ses et stort frafald i
idrætsdeltagelse blandt teenagere – især blandt piger og i
storbyerne. Ligeledes er idrætsdeltagelsen blandt socialt udsatte
grupper lav og idrætsfaciliteterne ikke altid udnyttet optimalt.
Det er nogle af de udfordringer som breddeidrætsudvalget har belyst
i deres arbejde. Udvalgets forslag er grupperet under
overskrifterne:
- Idræt for børn og unge.
- Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper.
- Faciliteter – udvikling og anvendelse.
- Idræt i planlægningen.
- Motion og idræt på og for arbejdspladsen.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, cand.scient. Gregers Hummelmose, 3395
6673.