Og – hvorfor skal vi nu til at beskæftige os med
bevægelsespolitikker?
Politikker for mad og måltider
Mange kender til begrebet kostpolitik. Dette begreb
figurerer i kommuner, der udstikker rammer for politikker i
dagtilbud, på arbejdspladser, skoler, plejecentre osv.
I Fødevarestyrelsen benytter vi os af samme begreb, men kalder det
for mad- og måltidspolitik. Når begrebet omtales mad- og
måltidspolitik, så signalerer det, at det ikke kun handler om mad,
når man sætter sig til bordet for at spise, men også om de
omgivelser der er for et måltid. Det er kun forskellen på indholdet
i politikkerne, der adskiller dem fra hinanden – hvad enten man
kalder det kostpolitik, madpolitik eller mad- og
måltidspolitik.
Hvad indeholder politikker
Med en politik for mad og måltider forstås formelle og
erklærede beslutninger vedr. mad og måltider, som er vedtaget for
dagtilbuddet/skolen. Politikken kan indeholde målsætninger eller
retningslinjer for den mad, der serveres eller medbringes (fx
ernæringsmæssig kvalitet) samt regler for måltider (fx fysiske
rammer, tidsforbrug og samværsformer). Og så skal politikken være
nedskrevet.
Politikker for bevægelse
I kølvandet på det 8. kostråd, der handler om, at voksne gerne skal
være fysisk aktive 30 minutter dagligt og børn 1 time dagligt, er
vi begyndt at beskæftige os med begrebet bevægelsespolitik.
Med en politik for bevægelse eller fysisk aktivitet forstås
formelle og erklærede beslutninger, som er vedtaget for
institutionen/skolen. Politikken kan indeholde målsætninger for
børnenes bevægelse og fysiske aktivitet samt regler for bevægelse
og fysisk aktivitet. Også her skal politikken være nedskrevet.
Hvorfor politikker?
Grunden til at vi beskæftiger os med politikker på området
for mad, måltider og bevægelse er fordi forskellige undersøgelser
fra Fødevareinstituttet og projekter rundt om i landet tyder på, at
selve arbejdet med at udvikle og forankre en mad- og måltidspolitik
eller en bevægelsespolitik er en proces, der kan skabe forandringer
i den måde, skolen eller institutionen, forældre og børn opfatter
og prioriterer mad og måltider eller bevægelse på. Processen er
ofte med til at udvikle kompetencer på det respektive område, og
det ses ofte, at der med en politik følger en ny eller forbedret
madordning, eller at børnene får mulighed for at bevæge sig mere på
skolen eller i institutionen.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Puk Holm, akademisk ernæringsfaglig medarbejder,
tlf.: 3395 6476