Selv om traditionen for at klæde sig ud og lave græskarlygter er
amerikansk, stammer mærkedagen fra Europa.
Uhygge og gys
Ordet halloween er en sammentrækning af ordene all-hallows-evening.
I USA er halloween nærmest et karneval som vores fastelavn blot
tilsat gys og uhygge. Børnene klæder sig ud i uhyggelige
kostumer som hekse, vampyrer, spøgelser eller monstre og der spises
mad, som helst skal ligne og kaldes ting som "menneskeøjne",
"babyfingre" eller "smeltede hjerner".
Hyldest til guderne
Allehelgensaften har rødder mere end totusinde år tilbage,
hvor kelterne hyldede guderne ved at fejre overgangen til vinter
den 1. november.
Kelterne mente, at aftenen og natten før den første vinterdag –
altså den 31 oktober – var et særligt magisk tidspunkt, hvor afdøde
kunne vende tilbage til de levende eller onde ånder og hekse komme
på besøg. Da kristendommen kom til Europa blev kelternes ritual
ændret til at være den dag, hvor man fejrede alle de katolske
helgener – deraf navnet.
Græskarmanden
Den halloween tradition, som de fleste danskerne nok kender bedre
end nogen anden, er græskarlygten eller græskarmanden, hvor et
græskar udhules, skæres ud som et ansigt og bruges som
dør-dekoration med en lygte eller et stearinlys i. Traditionen
kommer fra irsk folklore og sangsagnet fortæller, at lygten i sin
tid blev lavet af en roe.
Særlige halloween måltider
Allehelgensaften har også haft sine egne særlige måltider.
Fyldet fra de udhulede græskar bliver i Amerika ofte brugt til at
lave græskartærte af. Det kan også bruges til suppe, ligesom
kernerne kan ristes.
I gammel tid spiste man i Sydeuropa kun kold mad, for at svale
de afdøde i skærsilden. Også hirsegrød var i gammel tid
allehelgensaftens spise med en fortælling om, at man ville frelse
lige så mange sjæle, som man spiste korn.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, redaktør Lone Sevel 3395 6056.