Det er dog væsentligt, at morgenmåltidet ikke består af for
mange hurtigomsættelige kulhydrater, da blodsukkeret så falder for
hurtigt, og sulten igen melder sig. Højst 10% af energiniveauet i
et morgenmåltid bør komme fra sukker.
Når du giver dit barn morgenmadsprodukter med et højt sukkerindhold
kan det være ligesom at give slik. Enkelte af produkterne
indeholder op til 40-50 gram sukker pr 100 gram, hvilket svarer til
indholdet af sukker i 100 g slik som vingummi eller lakrids.
Ifølge Fødevareinstituttet, DTU, undersøgelse af danskernes
kostvaner fra 2008 (upublicerede data), spiser børn i 4-14 års
alderen en portionsstørrelse, der svarer til:
- Cornflakes 30 g
- Guldkorn 40 g
- Havregryn 65 g
- Müsli 70 g
Havregryn er det sundeste morgenmadEn stor
portion havregryn med et par teskefulde sukker er den sundeste
morgenmad man kan give sit barn. På trods af sukkertoppen, ligger
havregrynsportionen langt under de fleste populære morgenmads
produkter, når det gælder sukker. Havregryn og de klassiske
müsliprodukter, der ikke er ristet i honning, er ernæringsmæssigt
de bedste morgenmadsprodukter. De har det sundeste indhold af
sukker og et naturligt indhold af fedt.
En portion havregryn med rosiner og nødder vejer dobbelt så meget
som en portion af de søde morgenmadsprodukter. Den samlede energi
fra sukker er derfor lav. Havregrynene mætter også bedre, da de
bl.a. indeholder mange kostfibre.
Forslag til sund morgenmad:
- Havregrød eller havregryn med frisk eller tørrede frugt og
skummetmælk
- A38 eller yogurt naturel maks. 1,5% edt med müsli og frisk
frugt
- Groft brød med magert kødpålæg, marmelade, hytteost og
peberfrugt
Morgenmaden er et af dagens tre hovedmåltider, som bør være den
ernæringsmæssige basis for sammensætningen af en sund kost. Hvis
det grundprincip begynder at skride, så kan det føre til overvægt
og gøre det sværere at få dækket sit behov for vitaminer og
mineraler, ligesom meget sukker øger risikoen for huller i
tænderne.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Susanne Dunch, ernæringsfaglig medarbejder 7227
6691.