Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

5. november 2009

Energien fra kostfibre skal regnes med

Kostfibre nedbrydes af bakterier i tarmen og tilfører på den måde kroppen energi.

Tidligere har man ikke regnet energien fra kostfibre med, når man har regnet energien i kosten ud. Men i 2004 fastslog De Nordiske Næringsstofanbefalinger, at kostfibre i gennemsnit bidrager med 8 kJ pr. gram.

Energi fra kostfibre med på næringsdeklarationen
Kostfibrenes bidrag til energiberegningen er nu taget med i EU kommissionens ændring af næringsdeklarationsreglerne, som trådte i kraft i dansk lovgivning den 1/10 2009, men med en overgangsperiode frem til oktober 2012.

Overgangsperioden betyder, at frem til oktober 2012 kan man opleve, at energiindholdet på næringsdeklarationerne bliver regnet ud på to forskellige måder. Fx vil en pakke rugbrød, der indeholder 8 gram kostfibre/100 gram ved den gamle metode indeholde 792 kJ/100 gram, mens den ved den nye metode vil indeholde 64 kJ mere dvs. 856 kJ/100 gram.

Eksempel på udregning af Energi i rugbrød

Indhold   Gram/100 gram  Gammel metode Ny metode 
 Protein      5  85  85
 Fedt  1,2  44  44
 Kulhydrat  39  663  663
 Kostfibre  8  0  64
 Energi i alt    792  856




Kontakt
Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming 2772 6675 dlw@fvst.dk
Vil du vide mere: