En ny kortfilm 'Undgå at blive syg 'som kan ses
på Madklassen.dk viser, hvordan man på kort tid kan få spredt
bakterier fra råt kød rundt i hele køkkenet, til maden og til sig
selv. Filmen fortæller også, hvordan man undgår at blive syg af
maden.
Sæt køkkenhygiejne på skoleskemaet
Fødevarestyrelsen har udviklet et nyt materiale, som fx kan bruges
i undervisningen i faget hjemkundskab. Materialet sætter fokus på
den gode hygiejne, når du laver mad.
På Madklassen.dk kan du klikke dig frem til,
hvordan du undgår at blive syg af bakterier som campylobacter i
maden. Det vigtige råd for campylobacter er at holde råt kød
adskilt fra mad, som er klar til at spise.
Se filmen
I kortfilmen laver en dreng mad sammen med sin mor. Umiddelbart
ligner det en ganske almindelig hverdags situation i køkkenet, men
filmen viser også, at der foregår en masse sjusk med hygiejnen
undervejs. En blå farve illustrerer kødsaft fra en rå kylling.
Gradvist ser man, hvordan familien får spredt den blå farve og
dermed bakterier rundt i køkkenet, til hænder, ansigt, salat og
tallerkner.
Test dig selv
Filmen bliver fulgt op af fakta om campylobacter og
salmonella, en quickpoll samt en quiz, hvor du kan teste din viden
om god hygiejne ved madlavning.
Tre tricks for god hygiejne i køkkenet
Du får også tre tricks for en god hygiejne i køkkenet
- varm maden ordentlig op,
- opbevar maden koldt og
- undgå at sprede bakterier og virus.
Syg af campylobacter
I 2008 blev der talt op mod 3.500 mennesker syge af campylobacter i
Danmark. Tallet er nok 10-20 gange højere, fordi mange ikke går til
lægen. Hvis du bliver syg af campylobacter, kan du få diarré,
kvalme, mavesmerter og feber.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Cand. Brom Lene Rasmussen 3395 6199.