Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

4. februar 2008

Tjekliste – til skemalægning af skolefrokosten

Det kan være svært for skolebørn at få ro til at spise på skolen. Jo ældre børnene er, jo mere stress er der omkring skolefrokosten. I de yngste klasser er lærerne meget mere opmærksomme på nødvendigheden af ro og tid til børnenes spisepause. Men hvordan er det muligt at ændre på skemalægningen, sådan at skolefrokosten i højere grad prioriteres?

Her er en tjekliste, der kan fungere som en hjælp til, hvad du skal tænke på for at få bedre tid til frokosten i et stress frit miljø for eleverne.

Tjeklisten består af en række spørgsmål. Sæt et kryds ved de punkter, som du synes, der skal arbejdes med, for at det bliver bedre på din skole.

Tjekliste – til skemalægning af skolefrokosten

  • Hvordan er samarbejdet mellem dem, som lægger skemaerne og dem som laver mad / spiser mad med børnene? Findes der et sådant samarbejde?
  • Kan skemaændring for lærere og elever forbedres, sådan at frokostmåltidet og spisemiljøet kan forbedres?
  • Har eleverne tilpas god tid til at spise, sådan at de ikke oplever frokostmåltidet som stressende? Har de mindst 20 min. til at sidde at spise?
  • Bør der skemalægges en frokostpause på min. 20 min. og gerne længere tid, sådan at børnene ikke stresses af, at de hellere vil ud og holde frikvarter? En skemalagt frokostpause bør være en social oplevelse som eleverne er med til at skabe, og som de gerne vil bruge deres fælles tid på.
  • Hvor mange måltider er der behov for at spise i løbet af skoledagen? F.eks. morgenmåltid, mellemmåltid, frokostmåltid, SFO-måltid.

  • Er spisepausens placering og periode hensigtsmæssig? Er der taget hensyn til f.eks.
  • hvornår børnene er sultne? 
  • børnenes behov for at bevæge sig?
  • at børnenes måltidsmønstrer ofte er alders- og kønsbetinget?
  • om børnene kan spise mad på andre tidspunkter end i spisefrikvarteret? Og hvor?
  • behov for flere måltider fordelt ud over dagen?
  • kantinens kapacitet? 
  • Hvis nogen har ideer til forbedringer – hvad har hindret, at de er blevet gennemført tidligere? Hvad hindre det nu?
  • Hvem følger op på frokostmåltidet på skolen – og hvor ofte? Har skolen en mad- og måltidspolitik?

Ekstra tjekspørgsmål til skoler, hvor der er en madordning:

  • Hvordan går det med at organisere flowet i kantinen, sådan at eleverne kommer kontinuerligt og ikke klumpvis til salgsdisken?
  • Hvordan er rutinerne for maddistributionen (gælder kun modtagerkøkkener)? Hvis I vil have andre tider, så tag kontakt til den ansvarlige for transporten i god tid.
  • Hvor mange siddepladser er der i kantinen? Skal børnene f.eks. spise der på skift?
  • Er der et tilstrækkelig antal salgsdiske, og er de placeret sådan, at flowet er flydende?
  • Er varerne på salgsdisken placeret hensigtsmæssigt, så salget forløber hurtigt? F.eks. selvstændige serveringsstationer for brød og salat.
  •  Ved eleverne hvilke varer de kan købe, så de allerede har besluttet sig for, hvad de vil købe, inden de når disken? F.eks. billeder på skolens hjemmeside, billeder af varesortimentet på opslagstavler og ved kantinen.
  • Hvornår begynder og slutter arbejdsdagen for kantine personalet? Kan arbejdstiderne ændres, sådan at personalets ressourcer kommer til at være mere i overensstemmelse med behovet i løbet af dagen?

 



Kontakt
Fødevarestyrelsen Tove Vestergaard, cand.pæd. i ernæring tlf.: 3395 6148.
Vil du vide mere: