Hjemmet har det grundlæggende ansvar for børnenes madvaner. Og
det har forældrene mulighed for, så længe barnet får en madpakke
med hjemmefra – og så længe barnet spiser den. Men eftersom en del
børn spiser mad fra skolemadsordningen et par dage om ugen, og det
faktum, at de største elever spiser mange af sine måltider uden for
hjemmet, har andre voksne end forældrene også indflydelse på deres
madvaner. Det afgørende for børnenes måltidsvaner er, at lærere og
køkkenpersonale formår at formidle og praktisere en positiv
attitude til sunde velsmagende måltider.
Og hvad er sund skolemad?
Sund mad i skolen betyder at al mad smager godt, er ernæringsrigtig
og svarer til elevernes energibehov. Maden skal kunne spises i et
godt miljø – Det gælder såvel frokost som mellemmåltiderne.
Hvad indebærer dette for skolen? Det betyder bl.a., at skolen
skal:
- Stille krav til næringsindholdet og smagen. F.eks. bliver tabet
af nærings- og smagsstoffer mindre jo kortere tid, der er mellem
tilberedningen og serveringen, hvis det drejer sig om tilberedt
mad.
- Sikre at tørstige børn har let tilgang til postevand – ikke kun
på toilettet.
- Bestræbe sig på at få spisemiljøet gjort så hyggeligt som
muligt i velfungerende lokaler. Her skal også tænkes på
organisering af f.eks. mindre grupperinger af borde,
affaldshåndtering, rengøring, udluftning, bordpynt og akustik.
Hvor kan skolen hente hjælp?
De nye danske ernæringskrav til skolemad er et hjælpemiddel til
skolerne, sådan at de kan stille krav til eksterne
skolemadsleverandører om, at maden skal være ”på vej til sund”
eller ”sund”.
Der er også hjælp til de skoler, der selv tilbereder deres mad. Her
er tjeklisten god at have ved hånden til at vurdere, hvordan det
p.t. står til med ordningen, og så kan man finde hjælp i
anvisningerne til hvad man kan gøre, for at gøre maden sundere.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, Tove Vestergaard, cand.pæd., tlf.: 3395
6148.