Danskernes indtag af rugbrød er faldet markant de sidste 50 år.
Vi spiser i dag kun en tredjedel af den mængde rugbrød vi spiste
for et halvt hundrede år siden. Indtaget af de grove brødprodukter
er især blevet erstattet af finere typer, hvilket er en uheldig
udvikling, da de fine brødtyper indeholder færre sunde kostfibre og
mineraler.
Kostfibre
Kostfibre findes specielt i frøhviden (kimdelen af kornet) samt i
kornets yderste cellelag, også kaldet skaldelene. Derfor er det
hensigtsmæssigt, at en del af det brød vi spiser, er bagt med grove
melsorter som rugmel og grahamsmel. Kornsorterne indeholder flere
slags kostfibre, der har forskellige fysiske egenskaber.
Kostfibrene deles op i de vandopløselige og de vandoupløselige.
- Vandopløselige kostfibre
De vandopløselige kostfibre findes både i frøhviden og i
skaldelene. Denne type kostfibre danner en gel i mavesækken,
hvilket gør, at næringsstofferne optages langsommere i tarmen.
Denne proces er med til at give en øget mæthedsfornemmelse. De
vandopløselige kostfibre kan derudover også bidrage til, at sænke
blodets kolesterol, bl.a. ved at hæmme optagelsen af
galdesalte.
- Ikke-vandopløselige kostfibre
Disse kostfibre findes i kornets yderste lag og sørger
for, at madens passagetid (transittid) gennem tarmen ikke bliver
for lang. Fordelen ved en hurtig transittid er bl.a., at den
nedsætter giftige stoffers kontakt med tarmvæggen og derved
mindsker optagelsen af disse uheldige stoffer (fx
tungmetaller).
Oligosaccharider
En speciel type kortkædede kostfibre hedder
oligosaccharider og findes primært i rug og hvede (samt
bælgfrugter). Oligosacchariderne fremmer indholdet af gavnlige
bakterier i tarmen. Denne type kostfibre nedbrydes ikke i
mave-tarmkanalen, men fermenteres af bakterier i tyktarmen. Disse
bakterier stimulerer dannelsen af kortkædede fedtsyrer, som sænker
tarmens surhedsgrad. Især andelen af bifidobakterier øges, hvilket
kan ses som et tegn på en sund tarm, der er mere modstands dygtig
over for tarminfektioner. Nye undersøgelser tyder desuden på, at
oligosacchariderne fremmer optagelsen af visse mineraler.
Solsikkekerner
Der er mange gode grunde til at spise de grove brødtyper, især
rugbrød. Dog er det vigtigt at variere indtaget af forskellige
typer rugbrød. Solsikkerugbrød har fx et forholdsvist højt indhold
af tungmetallet cadmium, som findes i de olieholdige
solsikkekerner. Cadmium optages let af visse planter og havner via
fødekæden i menneskets nyrer og lever. Her lagres stoffet og kan i
særlige tilfælde føre til bl.a. nyreskader og en række forskellige
kræftformer. For at begrænse indtaget af cadmium har
Fødevarestyrelsen formuleret følgende kostråd i forbindelse med
indtaget af solsikkekerner:
- Solsikkekerner bør ikke spises i større mængder, fx som
slik
- Solsikkekerner kan godt bruges i begrænset omfang i brød, hvor
de indgår som en mindre del. De generelle kostråd om at spise
varieret gælder også for brød. Du bør ikke kun spise brød med et
højt indhold af solsikkekerner
- Solsikkeolie og solsikkemargarine kan bruges uden begrænsning,
da det indeholder meget lidt cadmium.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Monica Lisa Jensen, ernæringsfaglig medarbejder.
Tlf.: 33956110