Jesus korsfæstelse og genopstandelse har umiddelbart ikke meget
at gøre med kulørtindpakket chokolade, gule fjer og kulørte æg. Men
som med så mange af de kristne traditioner, så er påsken en
sammenblanding af det kristne budskab og tidligere hedenske
traditioner.
Påskefrokost og påskelam
Påsken er påskefrokosternes tid. Familie og venner samles
til overdådige måltider, der stort set kun overgås af vores endnu
mere traditionsbundne julefrokoster. Lammet er for mange lige så
tæt forbundet til påsken som grisen er det til julen. Og lige
præcis lammet ses faktisk som et kristent symbol. Jesus bliver ofte
sammenlignet med lammet som symbol på offerlammet og den uskyldige,
der tager menneskenes synder på sig. Samtidig er lammet et symbol
på forårets komme.
Forårskyllinger der blev til
påskekyllinger
Ligesom lammet er kyllingerne også symbol på forår. Inden der
fandtes kyllingefarme og opvarmede rugekasser faldt
æggeproduktionen markant om vinteren. Nogle gange gik den endda
helt i stå. Når foråret – og påsken, bankede på døren, var det hen
ad de tider, hvor hønsene igen begyndte at lægge æg og ruge
kyllinger ud. Kyllingerne er altså tættere forbundet til årstiden
end til selve det kristne budskab i påsken.
Fra frugtbarhedssymbol til chokoladeæg
Men kyllingens fremtrædende plads i påsketraditionerne hænger også
tæt sammen med påskens mange æg. Det mest brugte påskesymbol
overhovedet. Vi pynter med kunstige æg, vi maler rigtige æg med
tusser og farvelade, og vi spiser ikke mindst æggene – både de
rigtige og dem af chokolade. Men hvad har æggene med Jesus at
gøre?
Æg symboliserer liv og frugtbarhed, og inden kristendommen gjorde
sit indtog, dyrkede man æggenes symbolske betydning. Den hedenske
dyrkning af æggene blev ført med ind i kirken, da kristendommen
gjorde sit indtog. Til påske velsignede præsten madvarer, der blev
båret frem for ham. For at æggene skulle matche festligholdelsen af
påsken, begyndte man at male dem i kulørte farver. Siden blev de
kulørte æg noget man forærede hinanden i påskedagene. Og i starten
af 1900-tallet hoppede påskeharen ind i Danmark fra Tyskland og
begyndte sin tradition med at gemme påskeæggene. Først efter anden
verdenskrig slog chokolade- og sukkeræggene som vi kender fra
nutidens påsketradition for alvor igennem.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Nina Mourier tlf.: 3395 6287.