Ofte fremhæves kokosfedt som "sundere mættet fedt" i forhold til
mælkefedtet. Men kokosfedt er ikke sundt og hører til den type fedt
vi især skal spare på.
Kokosfedts fedtsyresammensætning
I kokosfedt er mere end 90% af fedtsyrerne mættede. Kokosfedt
indeholder store mængder af laurinsyre og myristinsyre, som begge
er fedtsyrer der hæver kolesterolet i blodet. Desuden indeholder
kokosfedt nogle såkaldte mellemkædede fedtsyrer, som også har vist
sig at have en kolesterolhævende virkning. Det betyder, at
kokosfedt har nogenlunde samme virkning som smør på blodets
kolesterol, hvilket ikke er gunstigt.
Brug planteolier og ikke kokosfedt til at stege i
Det er en udbredt opfattelse, at kokosfedt på lige fod med
fx smør er godt at stege i fordi det tåler opvarmning, uden at der
dannes skadelige kemiske forbindelser. Og at umættede planteolier
ikke er gode at stege i fordi de ikke tåler opvarmning, uden at der
dannes skadelige kemiske forbindelser.
Det er rigtigt, at der dannes mange potentielt sundhedsskadelige
stoffer ved opvarmning af vegetabilske olier, og jo flere
polyumættede fedtsyrer, der er i olien, jo hurtigere sker
nedbrydningen. Men ved almindelig køkkenmæssig tilberedning sker
nedbrydningen imidlertid så forholdsvis langsomt, at det ikke har
sundhedsmæssig betydning. Dette gælder stegning og i endnu højere
grad bagning, hvor fedtet ligger beskyttet i dejen.
Man kan roligt bruge vegetabilske olier med højt indhold af polyu-
mættede fedtsyrer. Men man skal alligevel passe på, at olien ikke
bliver for varm for der sker nogle omdannelser i olierne der bl.a.
kan påvirke smagen og kvaliteten og desuden er det ikke sundt at
branke maden.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Hanne Høberg Hansen ernæringsfaglig
medarbejder,
tlf. 3395 6348.