Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

1. februar 2008

Frugtelig lækker fastelavn

Fastelavn med alskens lækkerier var engang optakten til den 40 dage lange faste, hvor menuen stod på groft brød og fisk. Fasten har vi for længst droppet, men smovseriet for især børnene har vi bibeholdt ved de mange fastelavnsfester, der bliver holdt i den kommende måned i daginstitutioner, idrætsklubber, på skoler og hos private.

6 om dagen har en køreplan for en sjov, overkommelig og grønnere fastelavnsfest for de 3-8 årige. Har du lyst til et alternativ til slik i tøndevis, sodavand og fastelavnsboller, så gå ind på hjemmesiden frugtfest og få

  • Invitationer til at printe ud – en til opslagstavlen og en til hver enkelt gæst.
  • Forslag til pynt og tøndefyld.
  • Opskrifter på lækre fastelavnsboller og jordbærmilkshake – og på en varm ret, hvis der virkelig skal være fest.
  • Forslag til lege og aktiviteter ude og inde for store og små.
  • Indkøbsliste – lige til at printe ud og tage med ud at handle.

Nemmere kan det ikke blive!

- Festerne på frugtfest.dk er udviklet sådan, at der lægges vægt på legen og den gode oplevelse.

I dag får otte ud af ti børn for meget sukker hver dag, mens kun to ud af ti får de anbefalede 3-500 gram frugt og grønt dagligt.  Af hensyn til børnenes trivsel er de voksne nødt til at skrue ned for sukkerforbruget og sørge for, at de får mere frugt og grønt – også ved festlige lejligheder.


Vil du vide mere: